Showing results by narrator "Anne-Mette Johansen" in All Categories

Efterkommerne efter bjørnejægeren Taneli og hans Lina er blevet mange. Nogle er rejst til Amerika, andre til Oslo, som nu har fået sit oprindelige navn igen. Men der er stadig mange tilbage i skoven, og klasseskellene er fortsat lige store. Storbønder og skovejere kan stadigvæk gå lige ind i folks hytter og tage en hare med sig, der er skudt på ulovlig vis. Mange skovfinner er blevet kommunister, hvilket truer de fattige familiers eksistens endnu mere, fordi de kan blive arbejdsløse, eller deres kontrakt på de små gårde blive sagt op. Også alkoholen er og var en alvorlig trussel for familierne. Mest skræmmende er den for børnene, der ikke kan genkende deres far, når han drikker.

I "Som svalen" møder vi den 8-årige Sine i fædrenehjemmet i Nyhavn. 16 år gammel gifter hun sig med sin næsten dobbelt så gamle sproglærer og får året efter, i 1791, sønnen Johan Ludvig. 1801, da P.A. Heiberg lever i landflygtighed, forvist for sine revolutionære ideer, skriver den nu 27-årige Thomasine til ham og beder om skilsmisse. Hun gifter sig med Gyllembourg, som dør 1815. Fra da af og til sin død 1856 lever hun som enke i sin søns hjem og skriver her sine noveller.

Med syvende og sidste roman i den gribende serie om folkene i Finnskogen er ringen sluttet. Den begynder med Anden Verdenskrig, og går 50 år frem i tid. Folk flytter stadig fra skoven og ind til byerne, mens det blandt de tilbageværende bliver en del af hverdagen under krigen at hjælpe flygtninge til Sverige. Men også nye folk kommer til; folk der opsøger grænseskovene mellem Norge og Sverige og det liv de har at byde på.

Ideen om akasha-arkivet går langt tilbage i teosofiske og esoteriske traditioner. Man kan beskrive det som en slags kosmisk vidensbank over alle begivenheder, tanker og følelser, der nogensinde har og vil finde sted - et levende skatkammer af energi og information om alting. Forfatteren Sandra Anne Taylor har skrevet en lettilgængelig indføring i fænomenet og guide til at få adgang til denne omfattende spirituelle informationskilde.

I årene omkring 1970 går heftige bølger igennem det islandske samfund: Protestbevægelser, et brat opbrud i moralopfattelse, import af hash og stærkere stoffer. Hele denne drift ser romanen gennem øjnene på en ung pige, der netop er ankommet til byen. "Røde dage" fortæller historien om pigen fra landet og hendes møde med moderniteten i form af en forvirrende by. Under hendes lange march på jagt efter bolig og job oplever vi hendes voksende forargelse ved mødet med klassesamfundets barske realiteter.

Ester Nilsson er tilbage. Og hun har ikke lært noget som helst. Fem år efter at hun har afsluttet sit forhold til Hugo Rask, møder Ester skuespilleren Olof Sten. Hun forelsker sig hovedkulds i ham. Olof lægger ikke skjul på, at han er gift. De indleder et forhold, men ifølge Olof er det ikke et forhold. For han er jo gift og har ingen planer om at forlade sin hustru. Gennem tre et halvt år lever Ester i utålmodig venten og tiltagende desperation, mens hendes forhåbninger skiftevis brænder stærkt og slukkes brat.

Et kvindelig dukker op på en løbesti. Hovedet mangler, skudt af med et haglgevær. Kvindens kæreste er forsvundet, og det samme er hans haglgevær. Det ligner en oplagt sag, men alt tager en uventet drejning, da endnu et kvindelig dukker op. Samtidig modtager politiet et desperat nødopkald fra den 17-årige kurderpige Bihar, som siger, at hendes familie vil dræbe hende. Da pigen senere afhøres, benægter hun alt, og politiet må droppe sagen.

Efter at have søgt arbejde i mange måneder tager Flora til Vestfjordene for at male et hus i en lille fiskerbygd. Der møder hun en organist og tre udenlandske kvinder, som arbejder på fiskefabrik. Alle har de en historie, som har ført dem til bygden, alle kæmper de med sorger, men de synger som engle. I bygdens isolation spiller vejret på alle sine instrumenter, og sjælen synger med af fuld hals. "Havblik" handler om kærlighed, venskab og et samfund, der holder folk oppe, eller holder dem i et jerngreb, afhængig af hvordan man ser det.

Feltmadrasser, Tyskertøse blev de kaldt, de titusinder af danske kvinder, som under besættelsen var kærester en tysk soldat. De blev overfaldet, klippet og interneret, fordi de fraterniserede med fjenden, men også fordi de krænkede tidens seksualnormer, og deres seksualitet blev betragtet som national ejendom. Da historiker Anette Warrings bog oprindeligt udkom i 1994 fik den blændende anmeldelser og skabte stor debat.

Forfatter og psykolog Hanne Frøyr oplevede sit livs største mareridt, da hendes voksne datter begik selvmord, men det viste sig, at den tragiske begivenhed også kom til at åbne for en ny forståelse af den menneskelige tilværelse, af livet og af døden. "Om mørke og om lys" er en åbenhjertig og personlig fortælling, som tager fat på livets aller største spørgsmål. Bogen beskriver de oplevelser, som forfatteren havde af at være i kontakt med sin datter i tiden efter hendes død og er et personligt bud på, hvordan man som nærmeste pårørende kan håndtere tabet af dem, der står ens hjerte nærmest.

Skovfinnerne i grænseområdet mellem Hedmark og Värmland i 1800-tallet går en hård vinter i møde. Afgrøder bliver ødelagt af ekstreme kuldegrader, og forsyninger kan ikke komme frem på grund af de enorme snemængder. Hvordan klarer Lina og børnene på Mostamägg, Jussi, Marit, Ingrid og præsten disse udfordringer? Et barnemord løber som den røde tråd gennem dette tredje bind af Britt Karin Larsens gribende romanserie.

"FØR SNEEN KOMMER" er Britt Karin Larsens fjerde fritstående bog i den kritikerroste serie om folket i Finnskogen, om skovfinnerne fra området mellem Hedmark og Värmland i attenhundredetallet. Centralt i denne bog er den fantastiske skildring af brylluppet på Mostamägg, hvor Taneli og Linas datter Anna gifter sig med Hildas søn Lars. På Mostamägg samles så at sige alle fra Finnskogen, og festen sår både nye frø samt tager dramatiske vendinger.

I 5. bind af "Finnskog"-serien, "Det synger i løvet", er vi kommet til tiden omkring 1900. Igen møder vi Linas uægte datter Annikka, der stadig går og sørger over det barn, hun engang fødte i hemmelighed og begravede i et stenskred. Vi møder den afsatte, godhjertede, men fordrukne præst, der engang elskede en mand, og som har en ulykkelig og opofrende kone. Og der er den snart 100-årige, ekstremt nærige kone på Valkola. Parallelt med handlingen i Finnskogen følger vi de udvandrere, der har arbejdet sig op i Amerika.

I 1944 er koncentrationslejren Ravensbrück forbeholdt kvinder. Mila er 22 år, da hun ankommer til lejrens porte - bare ét blandt fire hundrede bange ansigter. Gemt væk i barakkerne er hver og en af disse kvinder nødt til at kæmpe en daglig kamp for at overleve én dag af gangen. Og så er Mila ovenikøbet gravid. Vil det sende hende direkte til henrettelse, hvis nogen opdager det? Hun hører tale om et "kinderzimmer", men ser ingen babyer...

Hanna flytter sammen med sin 12-årige datter, Simone, til Nordsjælland, hvor Hanna skal foretage nogle miljøbiologiske undersøgelser. De lejer et hus i nærheden af en sø, men efter et voldsomt uvejr går søen over sine bredder, mange huse bliver oversvømmet, og en del af områdets beboere bliver hjemløse. Hanna tilbyder et ældre søskendepar, at de kan flytte ind hos hende. De to virker stilfærdige og meget tilforladelige, men gradvist begynder små magtforskydninger at ændre forholdene i huset.

Den forældreløse Azelea bor hos sin tante og sin onkel, der også fungerer som hendes formynder. Men som en anden Askepot behandler de hende mere som billig arbejdskraft end som en del af familien, og Azeleas onkel gør det helt klart for hende, at han aldrig nogensinde kommer til at give hende tilladelse til at indgå et ægteskab med den mand, hun elsker.

Efter at den purunge Theolas forældre er omkommet, skal hun bo hos sin onkel hertugen af Wellesbourne. Men hun møder kun kulde og foragt i sit nye hjem, og hendes glæde er derfor stor, da hun bliver udvalgt til at ledsage sin forkælede og selvglade kusine Catherine til Kavonia, hvis konge har anholdt om Catherines hånd. Men i Kavonia ulmer oprøret, og to dage før brylluppet slår det ud i lys lue, og Theola bliver midtpunktet i et drama, der fuldstændig ændrer hendes tilværelse.

Efter sin søsters død har Fiona Windham taget sig af sin lille niece, Mary-Rose, og hun protesterer derfor voldsomt, da hertugen af Strathrannock forlanger, at Mary-Rose skal bringes hjem til sin skotske familie. Men Fiona bliver nødt til at bøje sig, og de rejser til hertugens slot i Skotland. Da de træffer ham, føler Fiona, at han hader hende lige så meget, som hun allerede foragter ham... Barbara Cartland (1901-2000) var den mest produktive forfatter i det 20. århundrede.

Da markisen af Swayne bliver såret ved en landevejsulykke, bliver han bragt hjem til den stedlige landsbylæge. Her bliver han plejet af Rowena, den ældste af en smuk søskendeflok. De forelsker sig i hinanden, men da han mener, ægteskab ikke kan komme på tale, fordi hun ikke er adelig, tilbyder han hende sin beskyttelse. Forfærdet og berøvet sine illusioner afslår Rowena hans tilbud, og nu begynder en kamp for at få ham til at lade hende og hendes familie være i fred.

Den unge kvinde, Sorilda, nyder sit liv som sin onkels myndling, lige indtil han gifter sig med en kvinde, der viser sig at være stik modsat sit udseende: gudesmuk udenpå, djævelsk indvendig. Hun hader Sorilda, og hendes had vokser kun, da Sorilda hjælper hende ud af en situation, som ellers kunne have kostet hende sit ægteskab. Barbara Cartland (1901-2000) var en engelsk forfatter til romantiske romaner, der er blevet solgt i adskillige millioner eksemplarer.