Episodes

  • Har mennesket altid døjet med bumser?

    Har mennesket altid døjet med bumser?
    Sep 29 2024
    Du er på vej ud ad døren og fanger kort dit selvbillede i spejlet. Hvad er det? En bums.
    Hvorfor lige nu? Hvorfor har du dog fortjent at gå rundt med en grim bums på kinden?
    Det er et glimrende spørgsmål, som ikke er helt enkelt at besvare. Hudlæger ved, at den primære årsag til bumser er hormonforandring i puberteten.
    Men der er en del store ubesvarede bumse-spørgsmål.
    Forskningsmidlerne går sjældent til akne-forskning, grundet den lille effekt på patienternes sundhed sammenlignet med andre sygdomme.
    Det skal selvfølgelig ikke holde os fra at undersøge spørgsmålene fra vores ivrige læsere. Sandra spørger:
    Har mennesket altid døjet med akne? Eller er den urene hud og hormonforstyrrelserne et resultat af vores moderne livsstil?
    "Akne er en meget kompleks sygdom," begynder Holger Brüggemann, der forsker i hudsygdomme.
    Huden indeholder bakterier, hvilket som udgangspunkt er en god ting, da de hjælper huden med at bekæmpe infektioner. En af disse bakterier er Cutibacterium acnes. Lyder det en smule bekendt, er det ikke så overraskende.
    Bakterien spiller en nøglerolle i inflammationen i huden, hvor bumser kommer til syne på huden. Men bakterien findes hele tiden i huden og er ikke ligefrem årsagen til, at bumserne opstår.
    Årsagen er en hormonforandring, som får huden til at producere flere naturlige fedtstoffer.
    Når der er for meget af de naturlige fedtstoffer i huden, stopper de porerne til. De tilstoppede porer mangler ilt og her påbegynder akne-bakterien et fedt festmåltid.
    Immunsystemet går i alarmberedskab, og der opstår en betændelsestilstand i huden. Nu kommer inflammationen i huden og de smukke bumser, som teenagere kender bedre end de fleste.
    "Det er nok fundamentet for sygdommen," siger Holger Brüggemann, der er lektor på Aarhus Universitet ved Institut for Biomedicin, og understreger, at forskerne ikke har den helt klare forklaring på, hvorfor vi får bumser.
    Fedtstoffer i huden lader altså til at sparke gang i de irriterende bumser. Så er løsningen vel bare at spise mindre fedtholdig mad, hvilket de nok også gjorde for 100 år siden, for 1.000 år siden og for 10.000 år siden.
    Men så simpelt er det ikke ifølge hudforskeren.
    "Hvis du spiser kun pizza, vil det nok have en betydning for produktionen af bumser," siger han.
    Fedt fra pizza eller chips er dog en anden type fedt, end den huden selv producerer, som er med til at give bumser. Det er altså ikke stærkt fedtholdig mad, lette kulhydrater eller sukker for den sags skyld, der forårsager bumser.
    En kost bestående udelukkende af pizza og chips vil nok fremme produktionen af bumser, mener Holger Brüggemann. Det handler dog om, at en så usund kost vil have effekt på bakterierne i tarmen, som senere vil have indflydelse på huden.
    "Der er ingen forbindelse mellem at spise pizza fra tid til anden og at få bumse," siger Holger Brüggemann.
    Med sine forbehold svarer Holger Brüggemann altså på spørgsmålene:
    Ja, mennesker har nok altid haft bumser.
    Nej, produktionen af bumser forårsages ikke af en moderne livsstil. Men visse dele af vores moderne livsstil som forarbejdet mad, der indeholder meget sukker og fedt, kan øge produktionen af bumser.
    Holger Brüggemann nævner, at visse studier mener, at mælkeprodukter kan fremme produktionen af bumser.
    I så fald kan bønderne for 5.000 år siden på vores breddegrader, som havde kvæg, måske også have døjet med akne, mens jæger-samlerne for 10.000 år siden måske kun har haft bumser i mindre grad.
    Jæger-samlerne er nogle af de sværeste i menneskehedens historie at ringe op og stille spørgsmål til. De havde ikke mestret kunsten at nedfælde deres tanker eller sygdomshistorie i så høj grad, som vi gør i dag.
    I det gamle Mesopotamien, nutidens Syrien og Irak, forholder det sig anderledes. Derfra har vi nogle af de tidligste skrifter fra mennesker.
    Menneskene brugte dengang kileskrift, som dateres tilbage til 3.200 år før vores tidsregning, hvor det i begyndelsen primært bestod af billeder, som hurtigt blev til standardiserede tegn, der efter sigen...
    Show more Show less
    6 mins
  • Legendarisk pirat hærgede Danmark i middelalderen - og tyskerne hylder ham stadig

    Legendarisk pirat hærgede Danmark i middelalderen - og tyskerne hylder ham stadig
    Sep 29 2024
    Hvis du en sommeraften sejler forbi den tyske ø Rügen sydøst for Møn, må du ikke blive forskrækket over kanonbrag og store ildglimt.
    Det er blot Störtebeker Festspiele, der opfører sin årlige forestilling om den tyske piratkaptajn Klaus Störtebekers liv og levned. En forestilling, der tiltrækker 200.000 gæster om året.
    Og selvom du som dansker måske ikke lige er bekendt med Klaus Störtebeker, så er han svær at komme udenom i Tyskland.
    Her kan du sejle med Störtebeker-færger, drikke øl fra det populære Störtebeker-bryggeri på en Störtebeker-bar, se Störtebeker-film, læse Störtebeker-romaner og besøge Störtebeker-statuer og -udstillinger.
    Sagt med andre ord:
    "Klaus Störtebeker er den absolut mest berømte pirat nogensinde for tyskerne. Han er en blanding af Jack Sparrow og Robin Hood," opsummerer den tyske historieprofessor Gregor Rohmann over for Videnskab.dk.
    Störtebekers berygtede sørøverbande Vitaliebrødrene blev både brugt som 'lejesoldater' i en krig mod Danmark, og senere hærgede de som lovløse pirater i Danmarks vigtige handelsområder.
    Med hjælp fra en dansk og en tysk middelalderforsker genfortæller vi historien om sørøverbanden og den legendariske kaptajn, og får samtidig luget fiktion fra fakta.
    Historien om Vitaliebrødrene begynder i slutningen af det 14. århundrede.
    Margrethe I af Danmark er ved at samle Danmark, Norge og Sverige i det, der skal blive kendt som Kalmarunionen: tre kongeriger samlet som én stormagt.
    Hun har fået Norge med, men Sverige modsætter sig. Eller, det vil sige, det gør den svenske konge, Albrecht af Mecklenburg, som slet ikke er svensker, men en hertug fra det tyske fyrstedømme Mecklenburg.
    I begyndelsen af 1390'erne er Albrecht taget til fange af Margrethe, men hun mangler stadig at indtage Stockholm, hvor Albrechts allierede har forskanset sig og bekæmper danskerne fra.
    Den kamp ønsker folkene i Mecklenburg at støtte, så de ikke taber Sverige til danskerne. De sætter derfor en plan i værk, der de kommende år kommer til at bide dem selv og alle andre i Østersøen bagi.
    Det er her, Vitaliebrødrene kommer ind i billedet.
    Thomas Kristian Heebøll-Holm er lektor i middelalderhistorie ved Syddansk Universitet, hvor han blandt andet har forsket i pirateri og kapervirksomhed. Det vil sige pirateri, som man har fået tilladelse til. Autoriserede pirater, om man vil.
    Og det er netop sådan et projekt, mecklenburgerne søsætter for at komme deres hertug til undsætning i Stockholm.
    "Fra Mecklenburg bliver der givet nærmest direkte ordre til flere magtfulde tyske handelsbyer om, at de skal deklarere, at alle, der har lyst til at kæmpe for den sande konge af Sverige, skal melde sig på havnen," lyder det fra middelalderlektoren.
    I første omgang er det meningen, at de skibsejere og søfolk, der melder sig, skal bringe forsyninger til Stockholm.
    Men hvor skal forsyningerne komme fra, og hvordan skal søfolkene aflønnes?
    "De skal selv tage forsyningerne fra den svenske konges fjender. Det vil sige danskerne. Man sender simpelthen væbnede bander ud, og så skal de ellers genere al dansk skibstrafik i Østersøen og plyndre dem."
    De mange søfolk, der rejste ud på denne mission, har man siden kaldt for 'Vitaliebrødrene'. De ses også ofte omtalt som 'Fetaljebrødrene' eller 'Viktualiebrødrene' med henvisning til, at de skulle bringe viktualier, forsyninger, til Stockholm.
    Ifølge Thomas Kristian Heebøll-Holm har Vitaliebrødrene dog svært ved at holde sig fra de skibe, de helst ikke skulle angribe.
    "De overfalder også handelsskibe fra forskellige hansestæder (et netværk af magtfulde handelsbyer omkring Østersøen, red.), og det giver nogle diplomatiske problemer," fortæller Thomas Kristian Heebøll-Holm.
    I fire-fem år fortsætter Vitaliebrødrene med deres officielle kamp mod Danmark, men i 1395 indgås der våbenhvile mellem de stridende parter.
    "Nu har Vitaliebrødrene jo ikke rigtig nogen retfærdig grund til at kæmpe videre, men det standser dem ikke. I stedet begynder de at benytte Gotland (ø øst for det svenske fastland, red...
    Show more Show less
    10 mins
  • Bayerske bajere, prinsesser og propaganda: Her er historien bag Oktoberfest

    Bayerske bajere, prinsesser og propaganda: Her er historien bag Oktoberfest
    Sep 28 2024
    Da Kronprins Ludwig og Prinsesse Therese fra Bayern i Sydtyskland gik op ad kirkegulvet i oktober 1810, var de næppe klar over, at deres bryllupsfejring skulle blive startskuddet til en verdenskendt tradition.
    Brylluppet, der varede i fem dage, bød på hestevæddeløb, operasang og øl. Masser af øl.
    I årene efter vielsen af Ludwig og Therese blev folkefesten gentaget som en årlig tradition. Den tradition vi i dag kender som Oktoberfest - verdens største ølfestival med flere millioner gæster, der hvert år afholdes i München.
    Videnskab.dk dykker ned i festivalens historie med 'fun facts' om ølbryg, det traditionelle tøj, kødfulde egnsretter og indblanding fra en tysk diktator.
    Kronprins Ludwig, der senere blev kong Ludwig den Første af Bayern, var meget interesseret i sport.
    "Derfor skulle der selvfølgelig være hestevæddeløb til hans bryllup," forklarer Jens Erik Mogensen, der er lektor i tysk sprog og kultur på Københavns Universitet.
    Hestevæddeløbet var en fast del af Oktoberfest-fejringen op gennem 1800-tallet, men i 1960 blev hestene udfaset. I stedet kom festen hovedsageligt til at handle om underholdning, mad og drikke - særligt øl.
    Og lad os da lige blive konkrete i forhold til Oktoberfestens hovedingrediens, nemlig øllet. Også her er festivalen præget af stor respekt for historie og traditioner.
    Der serveres nemlig kun seks officielle lokale øl: Augustiner, Paulaner, Spaten-Franziskaner, Ochsenbraterei, Löwenbräu, Hacker-Pschorr og Hofbräu, lyder det fra Jens Erik Mogensen.
    "Du kan ikke bede om en Carlsberg eller Tuborg," siger han.
    Det smalle udvalg er dog af høj kvalitet og altså fra Bayern, der har en lang og stolt tradition for at brygge skummende pilsner og hvedeøl.
    "Det var gamle munke, der boede på klostre, der startede med at brygge øllen og eksperimentere med forskellige smage," forklarer Søren R. Fauth, der er lektor i tysk kultur på Aarhus Universitet.
    "Bayern er senere blevet verdenskendt for deres øl, for eksempel Paulaner, som du både kan få som 'ein dunkles oder ein helles Weißbier' altså en mørk eller lys hvedeøl," tilføjer han.
    Men Oktoberfest handler om mere end hvedeøl, pilsner og lager. Lige siden 1800-tallet har der været fest og flirt i luften.
    Tilbage i 1800-tallet var festivalpladsen fyldt med mænd klædt i korte brune læderbukser med seler og fine hatte.
    De deltog i kraftprøver såsom slag med hammer eller kølle, mens kvinderne stod og så på iført grønne og røde kjoler, der var bundet sammen i livet af snører i et stramt korset.
    "Mændene bar lederhosen, og kvinderne havde en bayersk kjole på, der hedder en dirndl. Det bærer mange festivalgæster faktisk også i dag," forklarer Jens Erik Mogensen.
    Dirndl-kjolen havde dog en detalje, der bar på en slags kode, som de fleste i dag ikke kender til.
    Kjolen havde nemlig en sløjfe på brystet, hvis placering markerede om en kvinde var single eller optaget, uddyber kulturhistorikeren.
    "Hvis man var i et forhold, satte man sløjfen til højre, men hvis man var single og klar til at møde en ny, blev den sat til venstre. Hvis hun satte den i midten, betød det, at situationen var 'kompliceret'," fortæller Jens Erik Mogensen.
    Udover en helt særlig dresscode er Oktoberfest også kendetegnet ved specifikke egnsretter.
    "Jeg tror, det er svært at være vegetar eller veganer til Oktoberfest. Der er virkelig meget kød," lyder det fra Jens Erik Mogensen.
    Man kan eksempelvis få 'Schnitzel', 'Bratwurst' og 'Hendl', der betyder en halv grillkylling. Derudover byder festivalens madtelte på 'Brotzeit', der er en tallerken med forskellige oste og pølse og 'Auszogne', som er små søde kager.
    "Og så er der tradition for at tage snustobak eller 'Schnupf', som det hedder på tysk. Det er vist blevet moderne igen mange steder," fortæller Jens Erik Mogensen.
    I en særlig periode af historien var det dog hverken dirndl-kjoler eller bratwurst, der løb med opmærksomheden, hvis man var gæst til Oktoberfest.
    I stedet kunne man se mænd i grønne uniformer, der flagede med et soltegn, der senere sk...
    Show more Show less
    5 mins
  • Ekspert: Vores børns barndom må ikke blive "stjålet" af kunstig intelligens

    Ekspert: Vores børns barndom må ikke blive "stjålet" af kunstig intelligens
    Sep 28 2024
    "Da min søn startede i skole for 10 år siden, var der en idé om, at alle skulle have smartphones og bruge iPads i undervisningen, og at det kunne sende dem bagud - både fagligt og socialt - hvis de ikke brugte dem. Det gjorde, at jeg blev interesseret i at undersøge, hvordan teknologi påvirker børn."
    Sådan lyder det fra Mie Oehlenschläger, der i dag blandt andet arbejder med, hvordan kunstig intelligens påvirker samfundet med særligt fokus på børn og unge.
    Hun er nemlig både ekstern lektor og medlem af Etisk Råd og regeringens ekspertgruppe for rådgivning om tech-giganter.
    Mie Oehlenschläger så nogle klare udfordringer ved, at børn helt ned til seksårsalderen brugte teknologier, de ikke havde en chance for at forstå.
    Det gav hende et skub til at dykke ned i teknologiens skyggesider og virkelig læse op på området.
    "Det endte med, at jeg udgav en række analyser og senest en videnskabelig artikel om de mange problemer, der kan opstå, når børn bliver udsat for teknologi, der konstant prøver at få deres opmærksomhed," fortæller Mie Oehlenschläger.
    Studiet er udført sammen med Jesper Balslev, der er docent på Københavns Erhvervsakademi, og viser, at tesen om, at teknologi er lig med fremskridt og udvikling for børn og unge, ikke er særlig velunderbygget.
    Tværtimod viser deres gennemgang af viden på området, at der er mange udfordringer ved at bruge teknologi - eksempelvis kunstig intelligens - når det gælder børn i skolen. Faktisk er der flere fordele ved ikke at bruge nye former for teknologi, konkluderer de.
    Mange af Mie Oehlenschlägers eftermiddage går med at sidde ved store borde i små varme lokaler, mens hun tørrer svedperler af panden.
    "Jeg sidder med andre forskere og eksperter og diskuterer videnskabelige, politiske og etiske perspektiver på kunstig intelligens. Vi debatterer, så kinderne bliver røde, og håndfladerne svedige - det er helt fantastisk," lyder det fra Mie Oehlenschläger, når hun skal beskrive sit virke som en del af regeringens ekspertgruppe for tech-giganter.
    De lange snakke har blandt andet udmøntet sig i en nyligt udgivet rapport fra 2024 for Erhvervsministeriet.
    Her konkluderer ekspertgruppen, der udover Mie Oehlenschläger består af forskere og aktører fra erhvervslivet og civilsamfundet, at algoritmer på sociale medier kan få børn til at købe en masse ting, de ikke har brug for.
    Virksomhederne bag kunstig intelligens designer nemlig algoritmerne sådan, at de tager udgangspunkt i data og viden om den enkelte person - eksempelvis det enkelte barns søgehistorik - og skræddersyer indhold til at matche den historik.
    En problematik, som AI-professor Serge Belongie fra Københavns Universitet genkender tydeligt.
    "Vi ved, at den her type algoritmer har enorm stor indvirkning på børn. De får hele tiden anbefalet forskellige produkter som tøj, musik og elektronik via sociale medier, som de bliver manipuleret til at købe," siger han.
    At virksomheder bag kunstig intelligens prøver at få børn til at bruge penge, bekræftes også i et Harvard-studie fra 2023. Studiet konkluderer, at der i 2022 blev genereret omkring 11 billioner dollars svarende til 11.000 milliarder danske kroner fra reklamer rettet mod børn og teenagere i USA.
    Frustrationerne over tech-giganterne, der udnytter børn til at købe produkter eller på andre måder manipulerer dem, kommer også i spil, når Mie Oehlenschläger hver tirsdag underviser studerende fra amerikanske universiteter i kunstig intelligens, politik og etik på DIS, der er en selvejende undervisningsinstitution.
    "Det er sindssygt spændende at få lov at tale med de unge mennesker om, hvordan vi beskriver kunstig intelligens i samfundet, og hvad det gør ved vores forståelse af, hvornår det er gavnligt og skadeligt, og hvordan og hvornår der skal reguleres politisk," fortæller hun.
    Noget af det, som eksempelvis er problematisk for børn og unge, når det gælder kunstig intelligens, er AI-manipulerede billeder af kroppe på nettet.
    En ny rapport fra Sex og Samfund, konkluderer, at de redigerede bil...
    Show more Show less
    8 mins
  • Er det farligt at køre bil med lattergas i blodet?

    Er det farligt at køre bil med lattergas i blodet?
    Sep 27 2024
    Med det tragiske biluheld ved Tranbjerg, hvor tre har mistet livet, er der igen kommet fokus på lattergas.
    Transportminister Thomas Danielsen (V) har udtalt til DR.dk, at han vil indføre nultolerance over for kørsel med lattergas i blodet:
    "Og når vi siger nultolerance, er det et udtryk for, at vi kommer til at sige, at hvis man overhovedet kan måle det (lattergas i blodet, red.), så vil det være strafbart og sidestillet med narkokørsel," siger Thomas Danielsen til DR.dk.
    Forskere fra Københavns Universitet har vist, at det godt kan lade sig gøre at måle lattergas i blodet med en blodprøve, hvis politiet er hurtige nok til at få taget en prøve på bilisten.
    I et studie udgivet i år har de undersøgt blodprøver, hvor politiet havde mistanke om indtag af lattergas. 52 ud af 62 prøver var positive for lattergas.
    Men hvordan påvirker lattergas kroppen og ens evne til at køre bil?
    Lattergas giver en kort rus, forklarer Claus Juul Løland.
    Han er professor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet og har undersøgt effekterne af lattergas.
    Lattergas aktiverer en receptor i hjernen, der hedder GABA-receptoren. Det er den samme receptor, som alkohol aktiverer.
    GABA-receptoren har en sløvende, muskelafslappende effekt. Nerverne bliver sløve, og det betyder, at man ikke har samme mulighed for at aktivere sine muskler, så ens reaktionshastighed bliver langsommere.
    Virkningen af lattergas minder altså om den, alkohol giver - bortset fra, at rusen fra lattergas er meget kort.
    "Sådan er det med gasser - de er hurtigt inde og hurtigt ude," siger Claus Juul Løland.
    Brian Schou Rasmussen er seniorforsker ved Afdeling for Retskemi på Københavns Universitet og medforfatter til studiet om lattergas i blodet.
    Han mener, at det kræver mere forskning, før man kan sige, hvordan det påvirker ens kørsel, hvis man har indtaget lattergas.
    Derfor er han og resten af holdet på Københavns Universitet i gang med et forsøg, der skal undersøge netop det. Resultaterne er ikke publiceret endnu.
    Tidligere forskning viser, at lattergas har en halveringstid på fem minutter. Det vil sige, at det tager fem minutter, før mængden af lattergas i blodet er reduceret til det halve.
    Men det er ikke så simpelt, forklarer Brian Schou Rasmussen.
    "Stoffer kan have forskellige halveringstider i det første stykke tid og den sidste del, efter man har indtaget stoffet," fortæller han og fortsætter:
    "Derfor kan halveringstiden godt være fem minutter de første fem minutter, men noget andet i tiden efter."
    Det forsøg, der endnu ikke er udgivet, er sat op til at undersøge halveringstiden - lige efter og de efterfølgende timer.
    Hollandsk forskning fra i år viser, at lattergas kan måles i mindst 60 minutter, efter man har indåndet det.
    Lattergas og kørsel er ikke nogen god kombination, lyder det fra en af forfatterne bag studiet:
    "Under den korte periode med forgiftning med lattergas er det umuligt at køre bil," fortæller Jan Remaekers, professor i psykofarmakologi ved Maastricht University, i en pressemeddelelse.
    "Selv når den oprindelige forgiftning er gået over, er der stadig små tilbageblivende psykomotoriske effekter, der synes at vare i mindst 45 minutter," fortæller medforfatter Frederick Vinckenbosch i samme pressemeddelelse.
    Claus Juul Løland er enig i, at man skal holde sig fra lattergas, når man kører bil:
    "Dem, der tager lattergas, mens de kører, oplever nogenlunde den samme effekt som ved alkohol. De bliver ukoncentrerede, har langsommere reaktionsevne og har generelt fokus et andet sted."
    Til DR.dk fortæller Thomas Danielsen, at han vil samarbejde med politiet om at finde frem til det rigtige regelsæt.
    Show more Show less
    4 mins
  • Dansker modtager stor hæder for at udvikle fedmemedicin - er Nobelprisen på vej?

    Dansker modtager stor hæder for at udvikle fedmemedicin - er Nobelprisen på vej?
    Sep 27 2024
    Den danske Novo Nordisk-kemiingeniør og forsker Lotte Bjerre Knudsen har sammen med to kollegaer vundet den prestigefyldte pris Lasker Award i kategorien klinisk forskning.
    De tre forskere har bidraget til udviklingen af fedmemedicin, der efterligner tarmhormonet GLP-1. I Novo Nordisk har Lotte Bjerre Knudsens arbejde ført til udviklingen af det storsælgende middel Wegov.
    Det har været en mangeårig indsats, som længe blev opfattet som "ikke rigtig forskning", har forskeren tidligere fortalt Videnskab.dk.
    Men nu får hun altså Lasker Awards, der gives som en hæder for vigtige fremskridt inden for medicinsk forskning, mange tidligere vindere af Lasker Awards er senere også blevet belønnet med en nobelpris, skriver Scientific American.
    Det amerikanske magasin meddeler desuden, at flere er begyndt at spekulere i, om forskningen bag vægttabsbehandlingerne snart bliver belønnet med en nobelpris.
    Indtil videre kan trioen bestående af Lotte Bjerre Knudsen og hendes to kollegaer, Joel Habener og Svetlana Mojsov, glæde sig over at skulle dele Lasker-præmien på hele 250.000 amerikanske dollar.
    Om forskningen bag vægttabsmedicinen og en Lasker award også fører til en Nobelpris, må tiden vise. Måske det allerede bliver afsløret 7. oktober, hvor årets Nobelpris i medicin bliver uddelt.
    En anden dansk forsker, tidligere er nævnt blandt favoritterne til Nobelprisen i medicin, er Jens Juul Holst, der var med til at opdage GLP-1-hormonet. Det er dog ikke noget, han ligger søvnløs over.
    "Jeg tager det helt roligt med hensyn til den uddeling. Jeg lever et lykkeligt liv uden en nobelpris," har Jens Juul Holst fortalt Videnskab.dk i et tidligere interview.
    Show more Show less
    2 mins
  • Viser dette klippemaleri virkelig et dyr, der uddøde, før mennesket blev til?

    Viser dette klippemaleri virkelig et dyr, der uddøde, før mennesket blev til?
    Sep 27 2024
    I første halvdel af 1800-tallet malede det sydafrikanske Saan-folk - også kendt som buskmænd - et mystisk portræt på en klippevæg.
    Afbildet er blandt andet et stort, aflangt dyr med enorme, nedadpegende stødtænder. Der er bare et problem. Portrættet matcher ikke noget dyr, der levede i det område.
    I hvert fald ikke på det tidspunkt.
    I et nyt studie fremlægger forskere nemlig et ret vildt argument: Hvad nu, hvis der er tale om en afbildning af det pattedyrslignende krybdyr Dicynodontia, der uddøde for mere end 250 millioner år siden?
    Det skriver netmediet IFLScience.
    Palæontolog Julien Benoit, der står bag det nye studie, mener, at Saan-folket er blevet inspireret af i hvert fald kraniet fra en Dicynodontia.
    Indtil nu har teorien lydt, at der var tale om et pure fabeldyr.
    Selvom det selvfølgelig ikke kan udelukkes, så ved vi fra andre klippemalerier, at Saan-folkets mytologiske dyr næsten altid tager udgangspunkt i virkelige dyr, hvilket også støtter op om Julien Benoits teori.
    Samtidig tyder tidligere fund på, at Saan-folket flere gange har fundet og identificeret præ-historiske fossiler, som sagtens kunne blive til inspirationen bag for eksempel et klippemaleri.
    Og for øvrigt: Hvis din første tanke var en hvalros, så er du ikke alene. Problemet er blot, at disse lever ved nordpolen - omkring 16.000 kilometer borte.
    Så er fossil-forklaringen alligevel en del mere sandsynlig.
    Det nye studie om teorien er publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS One.
    Show more Show less
    2 mins
  • Ekstra lagret: 3.500 år gammel ost fundet om mumiers hals endelig undersøgt

    Ekstra lagret: 3.500 år gammel ost fundet om mumiers hals endelig undersøgt
    Sep 27 2024
    Det startede, da arkæologerne for år tilbage fandt noget ganske opsigtsvækkende på bronzealdergravpladsen Xiaohe i Tarimbækkenet i det vestlige Kina.
    Rundt om halsen på nogle af de særdeles velholdte mumier, som området er kendt for, opdagede man nemlig en lidt spøjs madpakke: Små stykker af ost.
    Det er i sagens natur svært at undersøge 3.500 år gamle mælkeprodukter uden at gøre skade. Men nu er det lykkedes forskerne bag et nyt studie, og deres fund kan gøre os klogere på den globale fødevarehistorie.
    Det skriver National Geographic.
    Forskernes primære udfordring lå i at trække brugbart DNA ud af de bittesmå stykker ost.
    Det tog faktisk næsten et årti at fremstille specialdesignede molekyler, der kunne udvinde relevant DNA fra mikroberne i osten, men til sidst stod de med et 92 procent komplet genom.
    Genomet afslørede, at den primære mikrobe, der har dannet denne ost, er en undertype af L. kefiranofaciens, som vi kender fra moderne kefir-produktion.
    Forskere har tidligere peget på, at kefir spredte sig fra Kaukasus-regionen gennem Centralasien, men dateringen af disse små osteklumper sår nu tvivl om den hypotese.
    Hvad der måske er endnu mere interessant er, at prøverne også fortæller om, hvordan forskellige folk bevægede sig, mødtes, handlede og dannede par i bronzealderen.
    Udover at prøver indeholdt DNA fra såvel køer som geder, så lignede det rekonstruerede gede-DNA til forveksling tidligere fundne prøver fra Centralasien.
    Dette tyder ifølge forskerne bag på, at der kan være tale om domesticerede geder, der er blevet solgt og byttet på tværs af folkeslag.
    Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell.
    Show more Show less
    2 mins