• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • By: Videnskab.dk
  • Podcast

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

  • Summary

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    Show more Show less
Episodes
  • Har mennesket altid døjet med bumser?

    Har mennesket altid døjet med bumser?
    Sep 29 2024
    Du er på vej ud ad døren og fanger kort dit selvbillede i spejlet. Hvad er det? En bums.
    Hvorfor lige nu? Hvorfor har du dog fortjent at gå rundt med en grim bums på kinden?
    Det er et glimrende spørgsmål, som ikke er helt enkelt at besvare. Hudlæger ved, at den primære årsag til bumser er hormonforandring i puberteten.
    Men der er en del store ubesvarede bumse-spørgsmål.
    Forskningsmidlerne går sjældent til akne-forskning, grundet den lille effekt på patienternes sundhed sammenlignet med andre sygdomme.
    Det skal selvfølgelig ikke holde os fra at undersøge spørgsmålene fra vores ivrige læsere. Sandra spørger:
    Har mennesket altid døjet med akne? Eller er den urene hud og hormonforstyrrelserne et resultat af vores moderne livsstil?
    "Akne er en meget kompleks sygdom," begynder Holger Brüggemann, der forsker i hudsygdomme.
    Huden indeholder bakterier, hvilket som udgangspunkt er en god ting, da de hjælper huden med at bekæmpe infektioner. En af disse bakterier er Cutibacterium acnes. Lyder det en smule bekendt, er det ikke så overraskende.
    Bakterien spiller en nøglerolle i inflammationen i huden, hvor bumser kommer til syne på huden. Men bakterien findes hele tiden i huden og er ikke ligefrem årsagen til, at bumserne opstår.
    Årsagen er en hormonforandring, som får huden til at producere flere naturlige fedtstoffer.
    Når der er for meget af de naturlige fedtstoffer i huden, stopper de porerne til. De tilstoppede porer mangler ilt og her påbegynder akne-bakterien et fedt festmåltid.
    Immunsystemet går i alarmberedskab, og der opstår en betændelsestilstand i huden. Nu kommer inflammationen i huden og de smukke bumser, som teenagere kender bedre end de fleste.
    "Det er nok fundamentet for sygdommen," siger Holger Brüggemann, der er lektor på Aarhus Universitet ved Institut for Biomedicin, og understreger, at forskerne ikke har den helt klare forklaring på, hvorfor vi får bumser.
    Fedtstoffer i huden lader altså til at sparke gang i de irriterende bumser. Så er løsningen vel bare at spise mindre fedtholdig mad, hvilket de nok også gjorde for 100 år siden, for 1.000 år siden og for 10.000 år siden.
    Men så simpelt er det ikke ifølge hudforskeren.
    "Hvis du spiser kun pizza, vil det nok have en betydning for produktionen af bumser," siger han.
    Fedt fra pizza eller chips er dog en anden type fedt, end den huden selv producerer, som er med til at give bumser. Det er altså ikke stærkt fedtholdig mad, lette kulhydrater eller sukker for den sags skyld, der forårsager bumser.
    En kost bestående udelukkende af pizza og chips vil nok fremme produktionen af bumser, mener Holger Brüggemann. Det handler dog om, at en så usund kost vil have effekt på bakterierne i tarmen, som senere vil have indflydelse på huden.
    "Der er ingen forbindelse mellem at spise pizza fra tid til anden og at få bumse," siger Holger Brüggemann.
    Med sine forbehold svarer Holger Brüggemann altså på spørgsmålene:
    Ja, mennesker har nok altid haft bumser.
    Nej, produktionen af bumser forårsages ikke af en moderne livsstil. Men visse dele af vores moderne livsstil som forarbejdet mad, der indeholder meget sukker og fedt, kan øge produktionen af bumser.
    Holger Brüggemann nævner, at visse studier mener, at mælkeprodukter kan fremme produktionen af bumser.
    I så fald kan bønderne for 5.000 år siden på vores breddegrader, som havde kvæg, måske også have døjet med akne, mens jæger-samlerne for 10.000 år siden måske kun har haft bumser i mindre grad.
    Jæger-samlerne er nogle af de sværeste i menneskehedens historie at ringe op og stille spørgsmål til. De havde ikke mestret kunsten at nedfælde deres tanker eller sygdomshistorie i så høj grad, som vi gør i dag.
    I det gamle Mesopotamien, nutidens Syrien og Irak, forholder det sig anderledes. Derfra har vi nogle af de tidligste skrifter fra mennesker.
    Menneskene brugte dengang kileskrift, som dateres tilbage til 3.200 år før vores tidsregning, hvor det i begyndelsen primært bestod af billeder, som hurtigt blev til standardiserede tegn, der efter sigen...
    Show more Show less
    6 mins
  • Legendarisk pirat hærgede Danmark i middelalderen - og tyskerne hylder ham stadig

    Legendarisk pirat hærgede Danmark i middelalderen - og tyskerne hylder ham stadig
    Sep 29 2024
    Hvis du en sommeraften sejler forbi den tyske ø Rügen sydøst for Møn, må du ikke blive forskrækket over kanonbrag og store ildglimt.
    Det er blot Störtebeker Festspiele, der opfører sin årlige forestilling om den tyske piratkaptajn Klaus Störtebekers liv og levned. En forestilling, der tiltrækker 200.000 gæster om året.
    Og selvom du som dansker måske ikke lige er bekendt med Klaus Störtebeker, så er han svær at komme udenom i Tyskland.
    Her kan du sejle med Störtebeker-færger, drikke øl fra det populære Störtebeker-bryggeri på en Störtebeker-bar, se Störtebeker-film, læse Störtebeker-romaner og besøge Störtebeker-statuer og -udstillinger.
    Sagt med andre ord:
    "Klaus Störtebeker er den absolut mest berømte pirat nogensinde for tyskerne. Han er en blanding af Jack Sparrow og Robin Hood," opsummerer den tyske historieprofessor Gregor Rohmann over for Videnskab.dk.
    Störtebekers berygtede sørøverbande Vitaliebrødrene blev både brugt som 'lejesoldater' i en krig mod Danmark, og senere hærgede de som lovløse pirater i Danmarks vigtige handelsområder.
    Med hjælp fra en dansk og en tysk middelalderforsker genfortæller vi historien om sørøverbanden og den legendariske kaptajn, og får samtidig luget fiktion fra fakta.
    Historien om Vitaliebrødrene begynder i slutningen af det 14. århundrede.
    Margrethe I af Danmark er ved at samle Danmark, Norge og Sverige i det, der skal blive kendt som Kalmarunionen: tre kongeriger samlet som én stormagt.
    Hun har fået Norge med, men Sverige modsætter sig. Eller, det vil sige, det gør den svenske konge, Albrecht af Mecklenburg, som slet ikke er svensker, men en hertug fra det tyske fyrstedømme Mecklenburg.
    I begyndelsen af 1390'erne er Albrecht taget til fange af Margrethe, men hun mangler stadig at indtage Stockholm, hvor Albrechts allierede har forskanset sig og bekæmper danskerne fra.
    Den kamp ønsker folkene i Mecklenburg at støtte, så de ikke taber Sverige til danskerne. De sætter derfor en plan i værk, der de kommende år kommer til at bide dem selv og alle andre i Østersøen bagi.
    Det er her, Vitaliebrødrene kommer ind i billedet.
    Thomas Kristian Heebøll-Holm er lektor i middelalderhistorie ved Syddansk Universitet, hvor han blandt andet har forsket i pirateri og kapervirksomhed. Det vil sige pirateri, som man har fået tilladelse til. Autoriserede pirater, om man vil.
    Og det er netop sådan et projekt, mecklenburgerne søsætter for at komme deres hertug til undsætning i Stockholm.
    "Fra Mecklenburg bliver der givet nærmest direkte ordre til flere magtfulde tyske handelsbyer om, at de skal deklarere, at alle, der har lyst til at kæmpe for den sande konge af Sverige, skal melde sig på havnen," lyder det fra middelalderlektoren.
    I første omgang er det meningen, at de skibsejere og søfolk, der melder sig, skal bringe forsyninger til Stockholm.
    Men hvor skal forsyningerne komme fra, og hvordan skal søfolkene aflønnes?
    "De skal selv tage forsyningerne fra den svenske konges fjender. Det vil sige danskerne. Man sender simpelthen væbnede bander ud, og så skal de ellers genere al dansk skibstrafik i Østersøen og plyndre dem."
    De mange søfolk, der rejste ud på denne mission, har man siden kaldt for 'Vitaliebrødrene'. De ses også ofte omtalt som 'Fetaljebrødrene' eller 'Viktualiebrødrene' med henvisning til, at de skulle bringe viktualier, forsyninger, til Stockholm.
    Ifølge Thomas Kristian Heebøll-Holm har Vitaliebrødrene dog svært ved at holde sig fra de skibe, de helst ikke skulle angribe.
    "De overfalder også handelsskibe fra forskellige hansestæder (et netværk af magtfulde handelsbyer omkring Østersøen, red.), og det giver nogle diplomatiske problemer," fortæller Thomas Kristian Heebøll-Holm.
    I fire-fem år fortsætter Vitaliebrødrene med deres officielle kamp mod Danmark, men i 1395 indgås der våbenhvile mellem de stridende parter.
    "Nu har Vitaliebrødrene jo ikke rigtig nogen retfærdig grund til at kæmpe videre, men det standser dem ikke. I stedet begynder de at benytte Gotland (ø øst for det svenske fastland, red...
    Show more Show less
    10 mins
  • Bayerske bajere, prinsesser og propaganda: Her er historien bag Oktoberfest

    Bayerske bajere, prinsesser og propaganda: Her er historien bag Oktoberfest
    Sep 28 2024
    Da Kronprins Ludwig og Prinsesse Therese fra Bayern i Sydtyskland gik op ad kirkegulvet i oktober 1810, var de næppe klar over, at deres bryllupsfejring skulle blive startskuddet til en verdenskendt tradition.
    Brylluppet, der varede i fem dage, bød på hestevæddeløb, operasang og øl. Masser af øl.
    I årene efter vielsen af Ludwig og Therese blev folkefesten gentaget som en årlig tradition. Den tradition vi i dag kender som Oktoberfest - verdens største ølfestival med flere millioner gæster, der hvert år afholdes i München.
    Videnskab.dk dykker ned i festivalens historie med 'fun facts' om ølbryg, det traditionelle tøj, kødfulde egnsretter og indblanding fra en tysk diktator.
    Kronprins Ludwig, der senere blev kong Ludwig den Første af Bayern, var meget interesseret i sport.
    "Derfor skulle der selvfølgelig være hestevæddeløb til hans bryllup," forklarer Jens Erik Mogensen, der er lektor i tysk sprog og kultur på Københavns Universitet.
    Hestevæddeløbet var en fast del af Oktoberfest-fejringen op gennem 1800-tallet, men i 1960 blev hestene udfaset. I stedet kom festen hovedsageligt til at handle om underholdning, mad og drikke - særligt øl.
    Og lad os da lige blive konkrete i forhold til Oktoberfestens hovedingrediens, nemlig øllet. Også her er festivalen præget af stor respekt for historie og traditioner.
    Der serveres nemlig kun seks officielle lokale øl: Augustiner, Paulaner, Spaten-Franziskaner, Ochsenbraterei, Löwenbräu, Hacker-Pschorr og Hofbräu, lyder det fra Jens Erik Mogensen.
    "Du kan ikke bede om en Carlsberg eller Tuborg," siger han.
    Det smalle udvalg er dog af høj kvalitet og altså fra Bayern, der har en lang og stolt tradition for at brygge skummende pilsner og hvedeøl.
    "Det var gamle munke, der boede på klostre, der startede med at brygge øllen og eksperimentere med forskellige smage," forklarer Søren R. Fauth, der er lektor i tysk kultur på Aarhus Universitet.
    "Bayern er senere blevet verdenskendt for deres øl, for eksempel Paulaner, som du både kan få som 'ein dunkles oder ein helles Weißbier' altså en mørk eller lys hvedeøl," tilføjer han.
    Men Oktoberfest handler om mere end hvedeøl, pilsner og lager. Lige siden 1800-tallet har der været fest og flirt i luften.
    Tilbage i 1800-tallet var festivalpladsen fyldt med mænd klædt i korte brune læderbukser med seler og fine hatte.
    De deltog i kraftprøver såsom slag med hammer eller kølle, mens kvinderne stod og så på iført grønne og røde kjoler, der var bundet sammen i livet af snører i et stramt korset.
    "Mændene bar lederhosen, og kvinderne havde en bayersk kjole på, der hedder en dirndl. Det bærer mange festivalgæster faktisk også i dag," forklarer Jens Erik Mogensen.
    Dirndl-kjolen havde dog en detalje, der bar på en slags kode, som de fleste i dag ikke kender til.
    Kjolen havde nemlig en sløjfe på brystet, hvis placering markerede om en kvinde var single eller optaget, uddyber kulturhistorikeren.
    "Hvis man var i et forhold, satte man sløjfen til højre, men hvis man var single og klar til at møde en ny, blev den sat til venstre. Hvis hun satte den i midten, betød det, at situationen var 'kompliceret'," fortæller Jens Erik Mogensen.
    Udover en helt særlig dresscode er Oktoberfest også kendetegnet ved specifikke egnsretter.
    "Jeg tror, det er svært at være vegetar eller veganer til Oktoberfest. Der er virkelig meget kød," lyder det fra Jens Erik Mogensen.
    Man kan eksempelvis få 'Schnitzel', 'Bratwurst' og 'Hendl', der betyder en halv grillkylling. Derudover byder festivalens madtelte på 'Brotzeit', der er en tallerken med forskellige oste og pølse og 'Auszogne', som er små søde kager.
    "Og så er der tradition for at tage snustobak eller 'Schnupf', som det hedder på tysk. Det er vist blevet moderne igen mange steder," fortæller Jens Erik Mogensen.
    I en særlig periode af historien var det dog hverken dirndl-kjoler eller bratwurst, der løb med opmærksomheden, hvis man var gæst til Oktoberfest.
    I stedet kunne man se mænd i grønne uniformer, der flagede med et soltegn, der senere sk...
    Show more Show less
    5 mins
Show more Show less

What listeners say about Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.

Audible.com reviews

Amazon reviews
No Reviews are Available