• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • By: Videnskab.dk
  • Podcast

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

  • Summary

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    Videnskab.dk
    Show more Show less
Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Show more Show less
activate_Holiday_promo_in_buybox_DT_T2
Episodes
  • Tun i Danmark: Nyt studie afslører, hvor de store fisk kommer fra

    Tun i Danmark: Nyt studie afslører, hvor de store fisk kommer fra
    Nov 24 2024
    Tunen er tilbage i de danske farvande, og det har både skabt forundring og rejst nogle helt centrale spørgsmål:
    Hvor kommer de sølvglimtende fisk med de store runde øjne fra? Hvad er deres biologiske ophav?
    Den atlantiske tun (Thunnus thynnus) kan veje op mod 900 kilo, og kan ses springe i havet omkring Danmark fra august til oktober. Hvordan sikrer vi, at den ikke forsvinder igen?
    Og kan vi endda tillade os at fange nogle af dem?
    Nu kommer et nyt studie fra blandt andet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) med svar, der kan være med til at sikre en bæredygtig forvaltning af tun, både lokalt og internationalt.
    Resultaterne:
    Mindst 9 ud af 10 tun i danske farvande kommer hertil fra Middelhavet.
    Omkring to ud af tre af dem er hanner.
    Det ved man på baggrund af DNA-prøver fra flere end 300 tunfisk, som er fanget og sluppet fri igen, hovedsageligt i Skagerrak nord for Jylland i perioden 2017 til 2020. Prøver, som nu er blevet analyseret og udgivet i tidsskriftet Evolutionary Applications.
    "Vores studie bidrager med detaljeret viden om tun i Danmark, som hjælper os med at kunne kontrollere og bevare bestanden," siger Einar Eg Nielsen til Videnskab.dk.
    Han er professor i fiskegenetik ved DTU Aqua og medforfatter til den videnskabelige artikel. Fundene kan potentielt tjene som udgangspunkt for at forhandle en kvote for tunfiskeri til Danmark, mener han.
    Metoden til at tjekke fiskenes biologiske ophav er hentet fra en anden art, stillehavstunen (Thunnus orientalis). Man fanger en fisk, tager en DNA-prøve fra den og slipper den fri igen. Derefter måler man indholdet af prøven op mod nogle genetiske markører for tun fra forskellige områder og i forhold til nogle kromosomer, som afgør fiskens køn.
    Med de danske DNA-test af atlanterhavstun har man altså demonstreret, at fremgangsmåden fungerer fint til flere typer tun, fordi resultaterne har vist sig at være konsistente, siger Einar Eg Nielsen:
    "Det er ret smart, fordi man med denne metode ikke behøver at slå nogen fisk ihjel for at se, hvilket køn de har, og hvor de stammer fra."
    Man har sat GPS-sendere på fiskene for at kunne følge deres rute til og fra Danmark. Samlet udgør forskningsprojektet et godt grundlag for en god forvaltning af tun, mener professoren.
    "I og med at vi nu har demonstreret, at næsten alle tun i Danmark kommer fra Middelhavet - og ikke alle mulige andre steder - så ved vi, hvilke lande vi skal samarbejde og forhandle med om at kontrollere bestanden."
    Det er Henrik Carl enig i. Han er forskningsmedarbejder ved Statens Naturhistoriske Museum, hvor han særligt beskæftiger sig med fisk. Han roser metoden bag studiet og kalder resultaterne for "vigtig viden":
    "Hvis vi skal forvalte bestanden af tun forsvarligt, skal vi vide, hvad den består af. Det er det, som vi ved meget mere om nu gennem et meget grundigt mærkningsarbejde og de efterfølgende analyser af prøverne," siger han.
    Henrik Carl mener, at studiet viser, hvorfor det "er vigtigt at føre kontrol" med fiskeriet. Sådan som det netop er sket med atlanterhavstun, som længe har været forbudt at fange i Danmark, og som i øvrigt er underlagt strenge fiskekvoter i andre lande.
    Men det kan det nye studie være med til at ændre på, forudser han.
    "Nu kan vi se, at der sådan set er atlanterhavstun nok i Danmark til, at man kan åbne for lystfiskeri og et potentielt lukrativt turistmarked," siger Henrik Carl og tilføjer:
    "Men det kræver selvfølgelig, at man kan få forhandlet en fiskekvote hjem med de øvrige lande, som får besøg af den samme art."
    Kvoter for fiskeri skal forhandles hjem i EU og gennem det internationale organ ICCATT, som tæller medlemslande med fiskeinteresser i Atlanterhavet.
    Og da man nu har specificeret, hvor tunbestanden i Danmark kommer fra - at langt hovedparten er af den bestand, som udspringer af Middelhavet og ikke for eksempel den, som har hjemme i Den Mexicanske Golf - gør det forhandlingerne lidt lettere, siger Einar Eg Nielsen fra DTU:
    "Nu behøver vi ikke nødvendigvis forhandle med amerikanerne, ...
    Show more Show less
    5 mins
  • Forskere: Engelsk er ikke længere et fremmedsprog

    Forskere: Engelsk er ikke længere et fremmedsprog
    Nov 23 2024
    Det kan godt være, at engelsk på ingen måde er et officielt sprog i Danmark.
    Men ifølge et forskningsprojekt fra Københavns Universitet, så er sproget nu så udbredt i vores hverdag, at det heller ikke længere kan kategoriseres som et fremmedsprog.
    Det skriver Politiken.
    Ifølge forskerne handler det overraskende nok mest om indlandskommunikation:
    80 procent af danskerne siger således, at de bruger engelsk, når de kommunikerer med andre mennesker i Danmark, fra kolleger over baristaer til undervisere på universitetet. Det er netop dét, der gør engelsk til et "hverdagssprog" i Danmark.
    Forskernes anbefaling er klar: Vi bør stoppe med at undervise i engelsk som et fremmedsprog på linje med tysk og fransk.
    I stedet bør vi forholde os til den virkelige verden, hvor det engelske sprogs "unikke" udbredelse herhjemme tages til efterretning.
    Bogen 'Engelsk i Danmark: What's the story?' bygger på forskningsprojektets konklusioner, og den er gratis tilgængelig som e-bog via Aarhus Universitetsforlags hjemmeside.
    Show more Show less
    1 min
  • Kan iltfattig hjernetræning booste din hjernes plasticitet?

    Kan iltfattig hjernetræning booste din hjernes plasticitet?
    Nov 23 2024
    Da italieneren Reinhold Messner og østrigeren Peter Habeler i 1978 nåede toppen af Mount Everest, havde de gjort det umulige.
    De havde nået toppen af Everests 8.850 meter uden at bruge iltmasker.
    Lægestanden havde i mange år advaret mod at bestige verdens højeste bjerg uden hjælp fra medbragte iltflasker. Alt over 8.000 meter bliver kaldt dødszonen, men i 1978 kunne de to bjergbestigere altså bevise, at det kunne lade sig gøre.
    For at det ikke skulle være løgn, gentog Messner bedriften i 1980. Denne gang helt alene. Messners præstation modbeviste lægevidenskaben, mente fortalerne for bjergbestigning uden ilt.
    Det var et spørgsmål om viljestyrke, og det var et opgør med maskinmennesket, som Messner kaldte bjergbestigerne, der medbragte iltflasker for at nå bjergtinderne. Men hvis vi havde kunnet skanne Messners hjerne både før og efter hans iltfattige Everest-bestigninger, ville der sikkert danne sig et billede af, at de vilde bedrifter satte deres spor i hans hjerne.
    I 2006 offentliggjorde den spanske forsker Nicolas Fayed resultaterne af en stor undersøgelse, hvor han sammen med sit forskerhold skannede 35 professionelle og amatørbjergbestigere, før og efter de besteg en bjergtop uden brug af supplerende ilt.
    Der var blandt andet en gruppe på 13, der besteg Mount Everest, hvor kun en enkelt ikke fik påvist hjerneskade efter opstigningen. En af Everest-bestigerne havde sågar fået læsioner i frontallappen.
    En anden gruppe besteg et 6.962 meter højt bjerg i Andesbjergene, og også her havde alle bjergbestigerne pådraget sig neurologiske skader. En af dem fik afasi. Han havde med andre ord fået skader i det område af hjernen, man bruger, når man taler. Efter seks måneder forsvandt afasien.
    Når man stræber efter de højeste tinder, har det en hjernepris.
    Men måske vi skal se på iltmangel på samme måde som faste. Måske er der en 'guldlok-zone' med et moderat niveau af iltnedsættelse, der faktisk kan have en gavnlig virkning på vores hjerner?
    Nye museforsøg har vist, at moderat iltnedsættelse styrkede modning af neurale stamceller i hippocampus, skabte flere forbindelser mellem hjernecellerne og forbedrede indlæringsevnen hos musene.
    Hvad der sker i musehjerner, sker ikke nødvendigvis også i menneskehjerner. Ikke desto mindre er det værd at undersøge, om den slags ændringer i luftens iltindhold også har gavnlig effekt på hjernen og den kognitive fitness hos mennesker.
    Anna får iltmåleren på fingeren. Displayet er dækket til, så hun ikke selv kan se iltindholdet i sit blod. Nu kan sessionen gå i gang. Hun sætter sig ind i træningsrummet og skal i de næste 3,5 timer løse en række kognitive opgaver på iPad'en foran hende.
    Anna deltager i Altibrain-projektet (som én af os, Kamilla, er leder af). Projektet går ud på at undersøge, om kognitiv træning under moderat iltnedsættelse på 12 procent svarende til 4.400 meters højde har en positiv virkning på hjernens plasticitet og kognitive fitness hos mennesker.
    Projektet tester både raske personer uden tidligere psykiatrisk lidelse og personer med kognitive problemer som følge af tidligere depression eller bipolar lidelse.
    Men fordi forsøget er designet efter den videnskabelige guldstandard, er det dobbeltblindt og randomiseret. Det betyder, at det er helt tilfældigt, hvilke forsøgspersoner der reelt kommer til at træne under iltfattige vilkår, og hvem der kommer til at træne under helt almindelige vilkår.
    Det betyder også, at hverken Anna eller forsøgslederen ved, om hun modtager den reelle intervention, eller om hun udfører den kognitive træning i normale iltforhold svarende til iltindholdet ved havets overflade.
    Altibrain-projektet har tidligst resultater næste efterår, og Anna ved derfor endnu ikke, om hun rent faktisk har trænet i mindre ilt, eller om det har boostet hendes hjernes plasticitet. Men ifølge en oversigtsartikel fra 2023, hvor man gennemtrawlede den videnskabelige litteratur, er der noget, som tyder på, at iltfattig kognitiv træning booster hjernens plasticitet.
    Blandt andet...
    Show more Show less
    8 mins

What listeners say about Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.

Audible.com reviews

Amazon reviews
No Reviews are Available