• 110. EKSPERTEN: Mads og Martin fra HjerneRo om færre bekymringer, mindre tvivl, mere ro, glæde og performance
    Nov 5 2024

    I dette afsnit har jeg besøg af psykologerne Mads og Martin fra MindCamp. De har skrevet bogen HjerneRo og de beskæftiger sig netop med det emne; nemlig med hvordan vi lykkes med at give vores hjerne ro – og dermed give den en pause fra bl.a. bekymringer, tankemylder, grublerier, tvivl, indre kritiske stemmer og stress – elementer der sjældent gavner vores glæde og trivsel. Det med at kunne håndtere vores tanker og at kunne skabe hjernero er relevant for mere eller mindre alle mennesker i det moderne forhastede samfund, og netop derfor deler Mads og Martin ud af deres viden, erfaringer og redskaber i relation til at skabere hjerneRO i afsnittet her.

    I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:

    • Hvorfor manglende HjerneRo kan kobles til stress og mistrivsel
    • Og omvendt hvorfor vi trives bedre, hvis vi får ro i hjernen
    • Hvorfor det er gavnligt at kende til forskellen på indre og ydre stress
    • Hvorfor hjerneRo også er en utopi
    • Konkrete redskaber til hjernero

    Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tagge @MindCareCollective.

    Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.

    Vært: Lea Hellmann Midtgaard

    Gæst:
Martin Riis Kastrup & Mads Hylding
    Musik: Max Ulver

    Show more Show less
    1 hr and 17 mins
  • 109. EKSPERTEN: Krop, nervesystem, vagusnerve og trivsel – forstå koblingen. Med fysioterapeut og osteopat, Jens Gram
    Oct 29 2024

    I dette afsnit har jeg Jens Gram fra Aarhus Osteopati i studiet. Jens ved enormt meget om kroppen i kombination med vores nervesystem, vores vagusnerve og vores mentale (men også fysiske) trivsel, og koblingen mellem de ting, som ikke altid er helt synlige, men altid er enormt vigtige.

    I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:

    • Hvor afgørende koblingen mellem krop, hjerne og sind er for vores trivsel.
    • Hvad vagusnerven er, og hvorfor den er (ekstremt) vigtig.
    • Hvorfor vores livsstil hænger sammen med vores trivsel, fordøjelse, immunforsvar og mere til.
    • Hvorfor vi har brug for et mere holistisk sundhedssyn (og hvorfor ’holistisk’ ikke noget spirituelt).

    Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.

    Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.


    Vært: Lea Hellmann Midtgaard

    Gæst:
Jens Gram
    Musik: Max Ulver

    Show more Show less
    58 mins
  • 108. EKSPERTEN: Dine tanker afgør dit liv – med bevidsthedsekspert, Jeanette Oxlund
    Oct 22 2024

    I dette afsnit har jeg mentaltræner og biohacker, Jeanette Oxlund, i studiet. Måske nogle af jer kan huske hende helt tilbage fra afsnit 38, hvor jeg havde hende og Nickolai Damgaard i studiet sammen til en snak om fysisk og mental biohacking. I dag zoomer vi ind på de mentale livehacks, vi kan udnytte for at leve et liv, hvor vi trives bedst muligt.
    Vi skal nemlig tale om, hvor fantastisk meget power, der er i vores tanker og i vores bevidsthed. Det er et emne, jeg er enormt optaget af, for hvis vi virkelig forstår det og formår at være i livet på en mere bevidst måde, kan vi rent faktisk opnå mere glæde, nærvær, frihed og trivsel. Og det er jeg ret sikker på, at vi alle sammen gerne vil have mest muligt af i vores liv.

    I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:

    • Hvad bevidsthed egentlig er i sin essens.
    • Hvorfor dét at leve bevidst kan gøre dig gladere og friere i livet – og hvorfor dét at leve ubevidst kan begrænse dig, gøre dig trist og stresset.
    • Hvorfor dét vi tænker, afgør vores liv.
    • Redskaber til hvordan du styrker din bevidsthed og håndterer dine tanker, så de støtter dig i livet.

    Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.

    Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.


    Vært: Lea Hellmann Midtgaard

    Gæst:
Jeanette Oxlund
    Musik: Max Ulver

    Show more Show less
    1 hr and 9 mins
  • EFTERÅRSGENUDSENDELSE: Julie Lillelund om angst, ADHD 
og om at trives mentalt i moderskabet
    Oct 15 2024

    I dette afsnit taler jeg med Julie Lillelund, der er forfatter, gift med Mads Langer og mor til Hannah. I afsnittet fortæller Julie ærligt om at leve med angst og ADHD. Hun fortæller om, hvordan hun opdagede sine diagnoser, hvordan de fylder i livet og om, hvordan hun lever med dem – på godt og ondt. Julie deler ærligt og sårbart ud af sine personlige erfaringer og perspektiver, og udover at vi taler om angst og ADHD, kommer vi i afsnittet omkring alt fra hvordan hendes krop kollapsede til en vigtig begivenhed i hendes liv og om at spurte i livet uden at mærke efter, hvad kroppen fortæller, til hvorfor Julie synes, at sociale medier grundlæggende er en ret skrækkelig størrelse, om Julies motivation til at skrive sin bog, "Græd ikke over spild mælk", om hvad Julie synes er særligt vigtigt for at passe på sig selv og sin mentale sundhed som mor, og om meningen med livet.

    I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:

    • Hvordan Julie blev opmærksom på, at hun havde angst.
    • Hvad angsten har udfordret og hjulpet Julie i livet.
    • Hvilken rolle Julies ADHD spiller i hendes liv.
    • Hvordan Julie passer på sig selv og sin mentale sundhed i moderskabet.
    • Hvorfor Julie mener, at folk bør tage sig sammen på sociale medier.

    Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tagge @MindCareCollective.

    Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.

    Vært: Lea Hellmann Midtgaard

    Gæst:
Julie Lillelund
    Musik: Max Ulver

    Show more Show less
    1 hr and 19 mins
  • 107. EKSPERTEN: Emma Holten om værdien af omsorg i et målbart samfund
    Oct 8 2024

    I dette afsnit har jeg besøg af debattør, Emma Holten, forfatter af ’Underskud’ (som hun udkom med i forsommeren 2024, og det er allerede planlagt, at den skal udgives på hele 9 sprog). Emma beskæftiger sig med økonomisk feminisme. Hun beskæftiger sig med, hvorfor det er et problem – også for vores mentale trivsel – at verden opererer ud fra de ting i samfundet, vi nemt kan værdisætte, såsom varer, arbejdskraft mv. For hvad med alt det, der også spiller en afgørende rolle for, at vi hænger sammen som mennesker og som samfund, men som ikke kan værdisættes? Hvad betyder det, at vi i samfundet ikke kan værdisætte bl.a. relationer, fællesskab, omsorg og husligt arbejde? Alt det som spiller en afgørende rolle ift. at vi trives som mennesker – men som i samfundet sjældent anerkendes som værende vigtigt – alene fordi, vi ikke kan sætte en værdi på det.
    Alt det taler vi om i afsnittet her.

    I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:

    • Hvorfor det er problematisk, at vi ikke kan værdiansætte omsorg i samfundet.
    • Hvad vi som kvinder, mænd og virksomheder hver især kan gøre for at skabe mere ligestilling og mere trivsel.
    • Hvor mange flere minutter kvinder laver husligt arbejde hver eneste dag ift. mænd, og hvorfor det har en betydning.
    • Hvorfor det er vigtigt at forstå, at alle gavner af omsorgsarbejde, undtagen dem der udfører det.
    • Hvordan Emma tager imod den kritik, hun også oplever blandt al medfarten.

    Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.

    Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.


    Vært: Lea Hellmann Midtgaard

    Gæst:
Emma Holten
    Musik: Max Ulver

    Show more Show less
    1 hr and 4 mins
  • 106. EKSPERTEN: Om hvad naturen gør for din mentale trivsel med Simon Høegmark og Sigurd Hartvig
    Oct 3 2024

    I dette afsnit har jeg de to natureksperter og stiftere af ViNatur, Simon Høegmark og Sigurd Hartvig, i studiet. Vi taler i afsnittet om, hvorfor det er vigtigt at være bevidst om, at vi i dagens moderne samfund har bevæget os væk fra naturen. Vi taler om, hvad det betyder for vores sundhed og mentale trivsel at bruge naturen og dens systemer i vores liv – både privat og på arbejdspladsen. For vores forbindelse til naturen (eller mangel på samme) påvirker det individuelle menneske, men også medarbejdere, ledere, virksomhedskulturer og performance.

    I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:

    • Hvorfor det påvirker vores nervesystem og trivsel, at vi har bevæget os væk fra naturen.
    • Hvorfor vi går glip af kreativitet, innovation, performance og trivsel, når vi glemmer at leve i og med naturen.
    • Hvordan naturens rytmer kan og bør implementeres i vores liv – privat og arbejdsmæssigt.

    Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.

    Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.


    Vært: Lea Hellmann Midtgaard

    Gæst:
Simon Høegmark & Sigurd Hartvig
    Musik: Max Ulver

    Show more Show less
    1 hr and 11 mins
  • 105. EKSPERTEN: Frygt og Flow! Frygtekspert Anja Vintov om hvordan vi kan bruge frygt til at trives og performe bedre
    Sep 17 2024

    I dette afsnit har jeg frygt- og flowspecialist Anja Vintov i studiet. Anja ved rigtig meget om frygt, fordi hun privat og især professionelt i ca. 20 år har beskæftiget sig med emnet. Mange er os er – hvad end vi er bevidste om det eller ej – styret af frygt. Derfor er der et kæmpe potentiale i at blive nysgerrig på sin frygt og ideelt at gøre noget ved den. Hvis vi forstår vores frygt og tør arbejde med den, kan vi nemlig opnå mere glæde og frihed i livet. I dette afsnit taler vi derfor om, hvad frygt egentlig er for en størrelse. Hvorfor skaber frygt en masse ubehagelige følelser i os, og hvad kan vi gøre for at være bedst men den frygt, vi oplever i livet? Hvordan kan vi endda udnytte den til vores fordel? Jeg er overbevist om, at du vil kunne blive klogere på dig selv af at lytte til afsnittet – også hvis du, ifølge dig selv, er ”én der ikke bliver bange”.

    I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:

    • Hvad frygt er for en størrelse – herunder hvordan frygten kan begrænse og understøtte vores trivsel.
    • Hvorfor alle føler og er styret af frygt, også selvom man ikke selv tror det.
    • Hvad det omtalte begreb ’flow’ er for en størrelse, og hvorfor det er tæt koblet til frygt.
    • Med hvilke redskaber vi bedst muligt håndterer frygten – og ideelt vende frygt til mod i hverdagen.
    • Hvad virksomheder bør være bevidste om samt gøre for at undgå frygtstyrede og begrænsende kulturer.

    Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.

    Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.


    Vært: Lea Hellmann Midtgaard
    Gæst: Anja Vintov
    Musik: Max Ulver

    Show more Show less
    1 hr and 3 mins
  • 104. EKSPERTEN: Søvnforsker, Birgitte Rahbek Kornum, om søvnens kobling til sundhed og performance
    Sep 3 2024

    I dette afsnit har jeg forsker og søvnekspert, Birgitte Rahbek Kornum, i studiet. Du husker måske, at jeg har haft et afsnit om søvn med i podcasten før – nemlig afsnit 50 med søvnforsker Mikael Rasmussen –, men jeg synes personligt, at søvnemnet er enormt interessant og relevant, fordi det i den grad påvirker vores trivsel og sundhed. Derudover er det særligt vigtigt, fordi vi lever i et samfund, der absolut ikke er indrettet til at passe på vores søvn. I afsnittet fortæller Birgitte, hvilke kæmpestor påvirkning længden og kvaliteten af vores søvn har på vores trivsel og sundhed, hun fortæller om søvnmyter og hun fortæller (selvfølgelig) om, hvad vi kan gøre allerede i dag for at passe bedre på vores søvn.

    I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:

    • Om vi reelt sover mindre, end vi gjorde før i tiden.
    • Hvordan søvnen påvirker vores kognition og præstation.
    • Hvordan søvnen påvirker vores mentale og fysiske sundhed i øvrigt.
    • Hvad vi helt konkret kan gøre for at passe på vores søvn.
    • Vigtige myter om søvnen, der bør aflives.
    • Hvad du skal huske på, hvis du er småbørnsforælder og sover elendigt.


    Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag’e @MindCareCollective.

    Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.


    Vært: Lea Hellmann Midtgaard
    Gæst: Birgitte Rahbek Kornum
    Musik: Max Ulver

    Show more Show less
    1 hr and 8 mins