• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • De: Videnskab.dk
  • Podcast

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

De: Videnskab.dk
Escúchala gratis

  • Resumen

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    Videnskab.dk
    Más Menos
Ciencia Hygiene & Healthy Living Política y Gobierno
Más Menos
Episodios
  • Dansk astronom arbejder på verdens største optiske teleskop - svarer til fire millioner ekstremt skarpe menneskeøjne

    Dansk astronom arbejder på verdens største optiske teleskop - svarer til fire millioner ekstremt skarpe menneskeøjne
    Apr 19 2025
    På toppen af det højeste bjerg på den kanariske ø La Palma er en flok teleskoper samlet på observatoriet Roque de los Muchachos.
    Danske Ditte Slumstrup arbejder som astronom ved det mest imponerende af dem, Gran Telescopio Canarias.
    "Det er ret fedt at kunne sige, at man arbejder på det største optiske og infrarøde teleskop i verden. Og jeg er rigtig glad for at være her. Det er bare så dejligt at bo på La Palma, og jeg savner ikke den grå, danske vinter med kulde og regn," fortæller hun til Videnskab.dk's udsendte.
    Som 'Senior Staff Astronomer' arbejder Ditte Slumstrup på et mangeårigt projekt, der handler om at fjerne støj fra de astronomiske data, der kommer ud af det enorme teleskop.
    Så slipper alle de astronomer, der bruger teleskopet i deres forskning, nemlig for at gøre det selv. De sparer tid og får de bedst mulige data.
    Gran Telescopio Canarias, der i daglig tale blot kaldes Grantecan eller GTC, er bygget i en højde af 2.267 meter. Heroppe over skyerne kan astronomerne observere i mere end 300 nætter om året.
    Siden indvielsen i 2009 har Grantecan været verdens største optiske teleskop. Det har et spejl, der er hele 10,4 meter i diameter.
    Rent teknisk er det nærmest umuligt at fremstille og montere så stort et spejl i ét stykke, så det består af 36 mindre, sekskantede spejle, der er sat tæt sammen.
    Jo større spejlet er, desto mere af det svage lys fra fjerne himmellegemer kan et teleskop opfange.
    Et stort spejl giver også højere rumlig opløsning, så astronomerne kan få øje på mindre objekter.
    Med Grantecan har astronomerne et øje mod himlen, der svarer til fire millioner menneskeøjne, der ville være i stand til at skelne mellem de to forlygter på en bil 20.000 km væk.
    Videnskab.dk besøger teleskopet en kold dag i januar, hvor sneen fra et nyligt snefald stadig ligger på bjergskråningerne. For selv om La Palma ligger ud for Vestafrika langt sydpå, og vejret næsten altid er sommerligt nede ved kysten, er det koldt, når man kommer op i højderne.
    Vi bydes velkommen af Grantecans direktør, italienske Romano Corradi. Han får en lille robot til at vise vej til et lokale, hvor vi som de første får lov til at opleve et interaktivt multimedieshow, der fortæller om det store teleskop, og hvad det bruges til.
    Bagefter føres vi ind til selve teleskopet, der om dagen er lukket inde i en kæmpemæssig kuppel med en diameter på 35 meter. Først ved solnedgang åbnes kuplen, så teleskopet får frit udsyn til nattehimlen.
    En stor stålstruktur holder hovedspejlet, de mindre spejle og instrumenterne på plads.
    Hele den mere end 400 tons tunge konstruktion hviler på et leje af hydraulisk olie, så teleskopet nemt kan drejes. Det kræver så lidt kraft, at man ville kunne gøre det med en enkelt hånd.
    Siden juli 2024 har Ditte Slumstrup været ansat som en af de 10 astronomer ved Grantecan, men det er ikke oppe ved teleskopet, hun bruger det meste af sin tid.
    Til daglig arbejder hun på et kontor nede ved kysten, hvor hun også bor kun fem minutters gang fra stranden.
    "Jeg er glad for, at jeg ikke skal køre den lange tur op til teleskopet hver dag. Det tager mindst fem kvarter. Men jeg savner at være tæt på teleskopet, og jeg sørger da også for at få nogle vagter, hvor jeg sidder deroppe og observerer," fortæller hun og fortsætter:
    "Jeg tror også, det er vigtigt, at jeg selv bruger teleskopet og dets instrumenter til forskning. Så får jeg en bedre følelse for, hvad man som astronom gerne vil have. På den måde kan vi yde den bedste service."
    Når Gran Telescopio Canarias er i brug, bliver det svage lys fra fjerne himmellegemer først opfanget af det enorme hovedspejl, der sender lyset videre til det sekundære spejl.
    Herfra rejser lyset ned til det mest brugte instrument kaldet OSIRIS+, hvis det da ikke først rammer et tredje spejl og ender i et af teleskopets øvrige instrumenter.
    Resultatet er ikke bare flotte billeder af himmelrummet, men også andre former for data, der kan give astronomerne ekstra viden om de objekter, de prøver at blive klogere på. D...
    Más Menos
    7 m
  • Størst? Mindst? Længst? Her er naturens vilde dyrerekorder

    Størst? Mindst? Længst? Her er naturens vilde dyrerekorder
    Apr 18 2025
    Forestil dig en blåhval. Hvor stor tror du, at den er?
    Den er nok større, end du forestiller dig. Den kan nemlig være op til 33 meter lang med en vægt i omegnen af 270 tons og er dermed det største dyr nogensinde.
    Naturen er fyldt med mange vilde dyr som blåhvalen - de kæmpestore såvel som de bittesmå og de farlige såvel som de søde.
    Men hvad er egentlig de vildeste dyrerekorder? Hvilket dyr er verdens mindste, hvilken fugl er den mest larmende, og er der egentlig nogle dyr, der har været tæt på at overgå blåhvalen som verdens største?
    Det kan du blive klogere på i denne Videnskab.dk-video, hvor vi hylder det vildeste, naturen har at byde på.
    Den viden, vi har brugt i videoen, kommer fra artiklerne her:
    Uddød kæmpehval udfordrer blåhvalen som verdens største dyr
    Verdens længste dyr lever i Danmark
    Hør det gennemtrængende skrig: Forskere har fundet verdens mest larmende fugl
    Forskerens favorit: Bjørnedyr er ekstreme overlevere
    Vil du se flere Videnskab.dk-videoer? Så følg Videnskab.dk på YouTube, hvor vi løbende udgiver videoer om videnskaben i din verden.
    Más Menos
    1 m
  • Kan man blive vinkender på en aften? Jeg mødte forskeren Janice på en bar for at finde ud af det

    Kan man blive vinkender på en aften? Jeg mødte forskeren Janice på en bar for at finde ud af det
    Apr 18 2025
    Jeg når frem til vinbaren på Nørrebro og træder indenfor. Der er propfyldt.
    Panisk ser jeg mig om efter et ledigt bord i lokalet, der er fyldt af storsnakkende mandagsdrikkere. GANNI-tasker og firkantede solbriller ligger på bordene ved siden af halvfyldte vinglas.
    Jeg ender med at flytte en stor porcelænshane fra en vindueskarm, der kan gøre det ud for et bord.
    I baren ser kvinden bag disken imponeret ud, da jeg forbereder hende på, at der lige om lidt kommer en vinforsker ind ad døren. Jeg skal nemlig undersøge, om man kan blive vinkender på en enkelt aften.
    Jeg siger til bartenderen, at vi gerne vil smage seks forskellige vine.
    Men da Qian Janice Wang træder ind i det larmende lokale med et stort genert smil, må jeg hurtigt lave om på mine planer.
    "Seks vine? Ej, det bliver nok for meget. Jeg drikker faktisk næsten ikke," siger hun.
    Janice, som hun foretrækker at blive kaldt, er født i Kina, og som mange asiater mangler hun et bestemt enzym til at nedbryde alkohol. Alligevel forsker hun i vin som lektor på Københavns Universitet.
    Besynderligt kunne man tænke. Umuligt? Men, nej. Janice konkurrerer med nogle af verdens dygtigste vinkendere i blindsmagning.
    "Jeg kan klare et enkelt helt glas, så hvad med, at vi deler tre glas vin?" foreslår hun.
    Jeg er selvfølgelig med på idéen. Janice vælger to vine efter at have udbrudt: "Det er nogle meget specielle vine, de har her. Ret hipsteragtige. Det bliver spændende".
    Jeg får lov at vælge den sidste vin, vi skal smage. Og så skal Janice gætte, hvilken en jeg har valgt. Bevise sit værd som blindsmager.
    Jeg vælger en fransk Beaujolais-rødvin, fordi det minder mig om en hyggelig aften i Aarhus med min kæreste, hvor vi fik en lignende vin, der smagte som både stald og jordbær. Mere lækkert, end det lyder.
    Vi får stablet vores seks glas - tre til hver - op på den smalle vindueskarm med udsigt til Baggensensgade.
    Vi bliver enige om at begynde med den mousserende orangevin, Janice har valgt - en 'Orange Pet Nat' fra Tyskland, lavet i 2021.
    "En orangevin," siger jeg og kigger spørgende på den mere grønlige boblende væske i glasset.
    "Det er sjovt, for orangevine har intet med farven at gøre," indleder Janice.
    Når man laver hvidvin, presser man saften ud af de grønne druer og lader væsken fermentere - det vil sige gære - uden skallerne.
    Men når det gælder orangevin, lader man nogle af skallerne blive nede i væsken, mens den gærer.
    Man udsætter typisk også orangevine for mere ilt under fermenteringen, fortæller Janice.
    "Så ligesom med et æble, der bliver brunt af at stå på køkkenbordet og får ilt, sker det samme med druesaften. Den bliver mere orange af at få ilt og ligge sammen med skallerne," siger hun.
    Vores vin har ikke fået særlig meget ilt under fermenteringen, og derfor er den ikke særlig orange.
    Men det er stadig en orangevin, fordi den har fermenteret med skallerne.
    Så langt så godt.
    Med en følelse af allerede at være blevet lidt klogere på vin drister vi os til at gå fra at kigge til at dufte.
    "Wow, den dufter godt," udbryder Janice.
    "Hvad synes du, den dufter af?" spørger hun mig forventningsfuldt.
    Jeg prøver febrilsk at sætte ord på det, jeg dufter. Men det eneste, jeg kan finde på at sige, er, at den dufter som bobler. Lidt af cava?
    "Ja, jeg synes faktisk også, den dufter lidt som cava," siger Janice.
    Pyha, bestået tænker jeg.
    "Den giver mig også nogle noter af reduktion," lyder det videre fra Janice, der igen har næsen dybt nede i glasset.
    Igen bliver jeg pinligt bevidst om, hvor lidt jeg kender til vin og vin-lingo.
    Det er faktisk noget af det, som Janice forsker i. Hvordan vi dødelige ikke-vin-kendere har svært ved at sætte ord på det, vi dufter og smager.
    "Hvad er reduktion"? spørger jeg.
    "Det er sådan nogle svovlagtige noter ligesom duften fra en strøget tændstik. Og så undertoner af løg og æg," siger Janice, og jeg tænker, at det kunne jeg godt nok ikke lige dufte.
    Jeg er den første, der sætter læberne på glasset og gurgler de sprøde bobler. Utålmodigt kigger jeg på Janice...
    Más Menos
    13 m
adbl_web_global_use_to_activate_webcro768_stickypopup

Lo que los oyentes dicen sobre Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Calificaciones medias de los clientes

Reseñas - Selecciona las pestañas a continuación para cambiar el origen de las reseñas.

Reseñas de Audible.com

Opiniones de Amazon
No hay comentarios disponibles