• Kan man blive vinkender på en aften? Jeg mødte forskeren Janice på en bar for at finde ud af det

  • Apr 18 2025
  • Duración: 13 m
  • Podcast

Kan man blive vinkender på en aften? Jeg mødte forskeren Janice på en bar for at finde ud af det

  • Resumen

  • Jeg når frem til vinbaren på Nørrebro og træder indenfor. Der er propfyldt.
    Panisk ser jeg mig om efter et ledigt bord i lokalet, der er fyldt af storsnakkende mandagsdrikkere. GANNI-tasker og firkantede solbriller ligger på bordene ved siden af halvfyldte vinglas.
    Jeg ender med at flytte en stor porcelænshane fra en vindueskarm, der kan gøre det ud for et bord.
    I baren ser kvinden bag disken imponeret ud, da jeg forbereder hende på, at der lige om lidt kommer en vinforsker ind ad døren. Jeg skal nemlig undersøge, om man kan blive vinkender på en enkelt aften.
    Jeg siger til bartenderen, at vi gerne vil smage seks forskellige vine.
    Men da Qian Janice Wang træder ind i det larmende lokale med et stort genert smil, må jeg hurtigt lave om på mine planer.
    "Seks vine? Ej, det bliver nok for meget. Jeg drikker faktisk næsten ikke," siger hun.
    Janice, som hun foretrækker at blive kaldt, er født i Kina, og som mange asiater mangler hun et bestemt enzym til at nedbryde alkohol. Alligevel forsker hun i vin som lektor på Københavns Universitet.
    Besynderligt kunne man tænke. Umuligt? Men, nej. Janice konkurrerer med nogle af verdens dygtigste vinkendere i blindsmagning.
    "Jeg kan klare et enkelt helt glas, så hvad med, at vi deler tre glas vin?" foreslår hun.
    Jeg er selvfølgelig med på idéen. Janice vælger to vine efter at have udbrudt: "Det er nogle meget specielle vine, de har her. Ret hipsteragtige. Det bliver spændende".
    Jeg får lov at vælge den sidste vin, vi skal smage. Og så skal Janice gætte, hvilken en jeg har valgt. Bevise sit værd som blindsmager.
    Jeg vælger en fransk Beaujolais-rødvin, fordi det minder mig om en hyggelig aften i Aarhus med min kæreste, hvor vi fik en lignende vin, der smagte som både stald og jordbær. Mere lækkert, end det lyder.
    Vi får stablet vores seks glas - tre til hver - op på den smalle vindueskarm med udsigt til Baggensensgade.
    Vi bliver enige om at begynde med den mousserende orangevin, Janice har valgt - en 'Orange Pet Nat' fra Tyskland, lavet i 2021.
    "En orangevin," siger jeg og kigger spørgende på den mere grønlige boblende væske i glasset.
    "Det er sjovt, for orangevine har intet med farven at gøre," indleder Janice.
    Når man laver hvidvin, presser man saften ud af de grønne druer og lader væsken fermentere - det vil sige gære - uden skallerne.
    Men når det gælder orangevin, lader man nogle af skallerne blive nede i væsken, mens den gærer.
    Man udsætter typisk også orangevine for mere ilt under fermenteringen, fortæller Janice.
    "Så ligesom med et æble, der bliver brunt af at stå på køkkenbordet og får ilt, sker det samme med druesaften. Den bliver mere orange af at få ilt og ligge sammen med skallerne," siger hun.
    Vores vin har ikke fået særlig meget ilt under fermenteringen, og derfor er den ikke særlig orange.
    Men det er stadig en orangevin, fordi den har fermenteret med skallerne.
    Så langt så godt.
    Med en følelse af allerede at være blevet lidt klogere på vin drister vi os til at gå fra at kigge til at dufte.
    "Wow, den dufter godt," udbryder Janice.
    "Hvad synes du, den dufter af?" spørger hun mig forventningsfuldt.
    Jeg prøver febrilsk at sætte ord på det, jeg dufter. Men det eneste, jeg kan finde på at sige, er, at den dufter som bobler. Lidt af cava?
    "Ja, jeg synes faktisk også, den dufter lidt som cava," siger Janice.
    Pyha, bestået tænker jeg.
    "Den giver mig også nogle noter af reduktion," lyder det videre fra Janice, der igen har næsen dybt nede i glasset.
    Igen bliver jeg pinligt bevidst om, hvor lidt jeg kender til vin og vin-lingo.
    Det er faktisk noget af det, som Janice forsker i. Hvordan vi dødelige ikke-vin-kendere har svært ved at sætte ord på det, vi dufter og smager.
    "Hvad er reduktion"? spørger jeg.
    "Det er sådan nogle svovlagtige noter ligesom duften fra en strøget tændstik. Og så undertoner af løg og æg," siger Janice, og jeg tænker, at det kunne jeg godt nok ikke lige dufte.
    Jeg er den første, der sætter læberne på glasset og gurgler de sprøde bobler. Utålmodigt kigger jeg på Janice...
    Más Menos
adbl_web_global_use_to_activate_webcro768_stickypopup

Lo que los oyentes dicen sobre Kan man blive vinkender på en aften? Jeg mødte forskeren Janice på en bar for at finde ud af det

Calificaciones medias de los clientes

Reseñas - Selecciona las pestañas a continuación para cambiar el origen de las reseñas.