Episodes

  • David Owe: ”Hvis du har et andet talent, ville jeg ikke tøve med at skifte både branche og arbejdsopgave”
    Sep 23 2024

    Mange kender måske stadig bedst David Owe fra den tid, hvor han fyldte sendefladen på de landsdækkende kanaler i seersuccesser som Ørnen og Vild med dans. Men på hans CV står der både skuespiller og psykolog. Måske ikke den oplagte kombination, men for ham har det givet mening at forfølge flere karrierespor. I dag er han partner i et sundhedscenter, hvor han arbejder som klinisk psykolog, han er foredragsholder og lejlighedsvist stadig skuespiller. Fra barnsben har han fungeret godt med et intenst arbejdspres og udvikling i højt tempo, men samtidig ser han i dag tilbage og tænker, at han gerne ville have haft mere plads til fordybelse. Derfor øver han sig stadig i at finde den rette balance mellem fornyelse og fordybelse.

    Show more Show less
    30 mins
  • Clara Filippa Damgaard Andersen: “Skal jeg elske alt ved det her studie?”
    Sep 23 2024

    Clara Filippa Damgaard Andersen er 28 år gammel, og dermed er hendes CV ikke overfyldt med forskellige job. Alligevel har hun ad lidt snørklede veje fundet vej ind i en direktørstilling som sit første fuldtidsjob efter studiet. Mød medstifteren af virksomheden Peech til en snak om at finde den røde tråd i sine interesser, og de indimellem svære karriere- og studievalg, der skal træffes.

    Show more Show less
    36 mins
  • Paula Larrain: ”Vær ikke bange for at tage pauser, og gør det hellere for tidligt end for sent”
    Sep 23 2024

    Journalist Paula Larrains karriere har budt på flere skift og nye retninger – hun har bl.a. arbejdet som tv-vært, taget en uddannelse som reiki-healer og smagt på en karriere som politiker. Desuden har hun haft stress og en arbejdsskade. Og der skal være plads til bump på (karriere)vejen, mener hun. Vi lever nemlig i en kultur, hvor det hele skal se godt ud på overfladen, og hvor det derfor kan være svært at tale højt om de svære ting.

    Show more Show less
    49 mins
  • Anne-Mette Nordahl Andersen: ”Jeg har gjort det rigtige for mig ved at sige op”
    Sep 23 2024

    Anne-Mette Nordahl Andersen er uddannet cand.merc. fra CBS og netop vendt retur fra sin anden barsel. Hun har været vidt omkring, selvom hun kun er 30, og er nu jobsøgende projektleder. De seneste par år har hun gennemgået nogle livsomvæltende begivenheder, der har ændret hendes syn på arbejdslivet. To
    barsler og en diagnose med kronisk sygdom har fået hende til at stoppe op og reflektere grundigt over, hvad det er for et arbejdsliv, hun ønsker sig fremadrettet.

    Show more Show less
    40 mins
  • Tim Frank Andersen: ”Hvis vi skal fejle, er det bedre at fejle hurtigt end at fejle langsomt”
    Sep 23 2024

    Internet-pioner, serieiværksætter og tidligere tv-vært Tim Frank Andersen har et arbejdsliv bag sig, der kan få mange til at tabe pusten. Som iværksætter gennem 30 år, står han bag en række virksomheder. Han har både arbejdet solen sort som iværksætter, og han har bygget firmaer op for så at måtte rive dem ned igen.
    Interessen for at nørde sig ned i ny teknologi, som er blevet hans levevej, er gået hånd i hånd med evnerne inden for populærformidling og salg, og med den kombination har han fundet nøglen til det gode arbejdsliv.

    Show more Show less
    44 mins
  • Eva Steensig: ”Jeg tror, at vi alle sammen holder tilbage i vores arbejdsliv, fordi vi er bange for at fejle”
    Sep 23 2024

    Eva Steensig er selvstændig sociolog, forbrugerekspert og ekspert i trends, tendenser og mønstre i adfærdsændringer. Hun har været længe i sine job, bl.a. i et stort reklamebureau, hvor hun var lead på en særlig sociologisk metode. Men der har været knaster undervejs. For samtidig har hun skullet balancere karrieren med at have et barn med et stærkt handicap, og hun har også skullet rejse sig igen efter en konkurs.

    Show more Show less
    36 mins
  • Manu Sareen: ”Vi er nødt til at tage stilling til, hvordan vi rummer mennesker med psykisk sårbarhed på vores arbejdspladser ”
    Sep 23 2024

    Socialpædagog, tidligere minister og børnebogsforfatter. Det er bare tre af de titler, Manu Sareen har på sit CV. Han har også været medlem af tre forskellige partier og formand i flere foreninger – bl.a. ADHD-foreningen. Netop ADHD taler han åbent om, som en del af ham, der i høj grad har præget hans arbejdsliv og liv i øvrigt. I dag er han selvstændig coach, foredragsholder og forfatter og har fundet det helt rigtige system i sit arbejdsliv. Her kan du høre om Manu’s mange skift.

    Show more Show less
    42 mins
  • Joy Mogensen: ”Jeg blev så optaget af arbejdsopgaven, at jeg glemte at være mig selv”
    Sep 23 2024

    Tidligere kirke- og kulturminister Joy Mogensen blev stærkt eksponeret i offentligheden både i forbindelse med den modvind, hun stod i som minister under corona, og fordi hun mistede sit ufødte barn. Hun forlod
    siden politik og valgte en for mange uventet retning i sit arbejdsliv. Nu er hun nemlig forpagter af Roskilde Danhostel, og her har hun genfundet arbejdsglæden efter en svær periode. Hør, hvordan hun har genfundet glæden i sit arbejdsliv.

    Show more Show less
    46 mins