Videnskab.dk Podcast

By: Videnskab.dk
  • Summary

  • Lyt til http://Videnskab.dk's podcasts. Vi har samlet en bred vifte af vores dybdegående, underholdende og informative podcastserier om videnskabens vidunderlige verden. Du kan blandet andet lytte til plantepodcasten 'Plantejagten' og vores 'Forskerne formidler'-serie, hvor forskere fortæller om deres forskning - direkte til dig. Derudover kan du hver uge finde nye afsnit fra hjernepodcasten 'Brainstorm (https://videnskab.dk/serie/brainstorm/) ', hvis du søger i din podcast-app. Du kan også dykke ned i arkivet og lytte til ældre podcasts, der stadig rummer en masse aktuel viden af den både seriøse og lidt mere gakkede slags. Du finder Videnskab.dk (https://videnskab.dk) 's oplæste artikler under navnet "Videnskab.dk (https://videnskab.dk) - Lyt til artikler". God fornøjelse!
    Videnskab.dk
    Show more Show less
Episodes
  • S8 Ep14: Klokkeensian er vært for et smukt, men bedragerisk insekt
    Sep 20 2024
    Du har sikkert prøvet at løbe en risiko før. Måske har du smidt alle brikkerne på sort eller satset hele baduljen på én hest. Eller måske er du én af dem, der ikke tør den slags? Men én, der tør, er den sjældne sommerfugl ensianblåfuglen. Den satser nemlig hele sin eksistens på én enkelt plante: Klokkeensian. Denne lille plante, der ikke når højere end til anklerne, er kendetegnet ved sine smukke blå blomsterskud. Derudover er den, som den eneste plante i verden, foderplante til ensianblåfuglen, hvis vej til at blive en sommerfugl er som taget ud af en spionfilm.

    Livet for sommerfuglen begynder med, at æggene lægges på ydersiden af klokkeensian, hvorefter de nyudklækkede larver straks begynder at spise af blomsten. Derefter lader larven sig falde ned på jorden. Her bruger den særlige duftsignaler til at narre nabo-myrerne til at tage sig af den i deres myretue, som var sommerfuglelarven en del af myreflokken.

    Sommerfuglelarverne lever derefter i myretuen gennem deres puppestadie, som en slags trojansk hest, der infiltrerer fjendtligt territorium. Når ensianblåfuglen til sidst forvandles til en sommerfugl inde i myretuen, er den afsløret, og den skal hurtigt flygte, før den bliver opdaget, fanget og ædt.

    Fordi klokkeensian og ensianblåfuglen er et af naturens unikke makkerpar, er denne episode en dobbeltjagt. For at opspore både blomsten og sommerfuglen er Emma og NC taget til Læsø. Det er nemlig det eneste sted udover den jyske vestkyst, hvor man kan finde klokkenensian. Lyt med i denne episode af Plantejagten for at høre, om Emma og NC finder klokkeensian, og om de også er så heldige at finde ensianblåfuglen.

    Medvirkende:
    • Stine Pagel Hansen, naturmedarbejder ved Læsø Kommune
    • Thomas Pape, lektor ved Statens Naturhistoriske Museum.

    Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af både klokkeensian og ensianblåfuglen og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Producer: Magnus R. Wallbohm
    Redaktør: Benjamin D’Souza
    Redaktionschef: Malene Plank Sommer
    Musik: Frithjof Toksvig


    Show more Show less
    28 mins
  • S8 Ep13: Brandsikkert og bæredygtigt: »Ålegræs er Danmarks vigtigste havplante«
    Sep 6 2024
    Ålegræs ser ved første øjekast ikke ud af meget. Men lad dig ikke narre af dens ydmyge ydre — ålegræs er en særdeles vigtig og unik plante.
    Udover at være et genialt materiale til at tække tag med fordi det på grund af sit høje saltindhold ikke kan brænde, er ålegræs også helt afgørende for havets biodiversitet.
    Det fungerer som levested for et rigt dyreliv, og som den eneste blomsterplante lever den hele sit liv under vandet, hvilket betyder, at bestøvningen også foregår under vandet.

    Ålegræs kan beskrives som en slags ‘undervandsskov,’ da det kan hjælpe med at lagre CO2 og samtidig spiller en vigtig rolle for biodiversiteten og stabilitet på havbunden.
    I denne episode drager Emma og NC til Læsø for at mødes med tængemand Henning Johansen, der holder liv i øens århundredgamle håndværkstradition ved at bruge ålegræs som tagdække. De besøger et hus med ålegræstag og jager frisk ålegræs i havet. Emma og NC taler også med Kasper Elgetti Brodersen fra Roskilde Universitet om, hvorfor han mener, ålegræs er Danmarks vigtigste havplante.

    Medvirkende:
    • Henning Johansen, uddannet tække- og tængemand.
    • Kasper Elgetti Brodersen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.

    Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af ålegræs og følge med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Producer: Magnus R. Wallbohm
    Redaktør: Benjamin D’Souza
    Redaktionschef: Malene Plank Sommer
    Musik: Frithjof Toksvig


    Show more Show less
    24 mins
  • S8 Ep12: Verdens farligste euforiserende stof er bare en plantes forsvarsmekanisme
    Aug 30 2024
    Vidste du, at den birkes du har siddende mellem tænder, efter at have spist et lækkert rundstykke, er dannet nede i frøkapslerne fra en opiumsvalmue? Den selvsamme plante, der danner det famøse giftstof opium. Et stof der både har spillet en central rolle i lægevidenskabens udvikling, men også i antallet af misbrugere verden over, som særligt ses i USA. Vi kender det fra blandt andet heroin, morfin og opioider som tramadol. Disse potente og verdensberømte stoffer har alle sine rødder fra opiumsvalmuen. Men da den er en stationær plante, der ikke kan flygte nogen steder hen, når der er fare på færde, har den i stedet udviklet opium som et kemisk forsvar. En kemi, der i tidens løb er blevet kraftigere i takt med, at opiumvalmuens fjender selv har fundet på nye måder at spise dens lækre frø. Opium er dermed resultatet af en form for kemisk våbenkapløb.

    Selvom vi ikke går rundt og tygger på opiumsvalmuer for at stille vores sult, påvirker stoffet også mennesker kraftigt, fordi vores nervesystem har receptorer, der reagerer på samme måde som de dyr, der forsøger at spise planten. Faktisk har mennesket siden tidernes morgen været dygtig til at finde planter med berusende og helbredende egenskaber.

    I denne episode bliver Emma og NC sendt på en oplysningsmission af deres redaktør. Sammen med Videnskab.dks hjernepodcast Brainstorm, skal de finde videnskabelige svar på opiumvalmuens hemmeligheder og hvad opioider egentlig gør ved hjernen. Så lyt med, og hør om Emma, NC og resten af Videnskab.dks podcastversion af The Avengers lykkes med deres mission. For at få den fulde fortælling, kan du efterfølgende høre Brainstorm-afsnittet. Du finder et link til den podcast længere nede.

    Hvis du selv lider af et opioidmisbrug, eller kender en der gør, kan du få hjælp af din egen læge eller din kommune, som kan hjælpe dig videre. Du kan også læse mere på Sundshedstyrelsens hjemmeside altomstoffer.dk.

    Medvirkende:
    • Birger Lindberg Møller, professor i plantebiokemi på Københavns Universitet.
    • Anne Sophie Thingsted, Journalist og vært på Brainstorm, Videnskab.dk
    • Nana Elving Hansen, journalist og vært på Brainstorm, Videnskab.dk
    • Benjamin Færge D’Souza, podcastredaktør, Videnskab.dk
    Følg Plantejagten på Instagram, hvor du kan se billeder af opiumsvalmuen og følg med i Emma og NC’s ture rundt i Danmark.

    Læs mere:
    • Altomstoffer.dk
    • Lyt til Brainstorms episode om Opiums effekt på hjernen her
    Research og tilrettelæggelse: Emma Aller og Niels Christian Sanden
    Producer: Magnus R. Wallbohm
    Redaktør: Benjamin D’Souza
    Redaktionschef: Malene Plank Sommer
    Musik: Frithjof Toksvig
    Show more Show less
    29 mins

What listeners say about Videnskab.dk Podcast

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.