Dette afsnit handler om højmiddelalderens vigtigste slag: Slaget ved Bouvines i 1214. Her besejrede den franske kong Filip II Augustus en tysk-engelsk-flamsk hær. Denne sejr blev skelsættende for Europas historie de næste århundreder - også i Danmark. Men det havde betydning for Ingeborgs stilling og liv. Året før havde Filip nemlig pludseligt anerkendt hende som sin legitime hustru og dronning af Frankrig.

I dette afsnit knytter vi således bånd mellem krigsførelse i højmiddelalderen, Magna cartas skabelse, Ingeborgs genindsættelse og Valdemar II Sejrs skabelse af et Østersøimperium.

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder

https://www.instagram.com/maegtige_middelalder

email: maegtigemiddelalder@gmail.com

Litteratur:

Georges Duby, Le dimanche de Bouvines, Gallimard, 1973.

Lars Kjær Valdemar 2. Sejr. Imperiebyggeren Gads Forlag, København, 2024.

Bent Havn i ”Mala Francia! Roma!”. Studier i et ægteskabs internationale aspekter 1193 – 1213 med særligt henblik på pavestolens rolle. 2 Bind 3. udgave Terndrup 2019.

Catherine Hanley, Louis: The French Prince who invaded England, Yale University Press, 2016.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi er nået til afsnit 3 om Ingeborg, men denne gang tillader vi os at lave en afstikker. Et spørgsmål, der ofte har plaget historikerne er nemlig, hvad danskerne foretog sig mens Ingeborg gennem 20 år kæmpede for sin ret. Det falder så heldigt, at Lars Kjær netop har udgivet en bog om Valdemar II Sejr, og i den bog bliver bl.a. det spørgsmål behandlet. Så i denne episode dykker vi ned i Valdemar-familien - sønner såvel som døtre - og deres handlinger i perioden 1192-1213.

Litteratur:

Lars Kjær Valdemar 2. Sejr. Imperiebyggeren Gads Forlag, København, 2024.

Bent Havn i ”Mala Francia! Roma!”. Studier i et ægteskabs internationale aspekter 1193 – 1213 med særligt henblik på pavestolens rolle. 2 Bind 3. udgave Terndrup 2019.

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I dette andet afsnit om Ingeborg af Danmark, dronning af Frankrig, taler vi om perioden 1193-1204, og i særdeleshed diskuterer vi Ingeborgs liv og livsvilkår i Frankrig. Var hun virkelig isoleret, fattig og fængslet, som hun selv hævder og som historieforskningen ofte har tendens til at mene? I afsnittet argumenterer vi for, at mens Ingeborg ikke som sådan lyver, så skal denne fremstilling kontekstualiseres og nuanceres.

Korrektion: Jeg fik sagt, at Flips søn hedder Filip. Det passer selvfølgelig ikke. Han hedder Louis, fra 1223-28 kong Louis VIII af Frankrig.

Litteratur:

• Bent Havn, Bent Havn, Mala Francia! Roma!, 2 bind, 3. Rev. Udg. ,Terndrup, 2019
• Ingeborg psalteren kan konsulteres online her: https://arca.irht.cnrs.fr/ark:/63955/md10wp988m5w
• Louis Duval Arnould ‘Les aumones d’Aliénor dernière comtesse de Vermandois et dame de Valois ( +1213)’, Revue Mabillon, 60 jan-jun., 1984. s. 395-463.
• Constance Hoffman Berman, ‘Two medieval women’s property and religious benefactions in France: Eleanor of Vermandois and Blanche of Castille’, Viator 41 No. 2 (2010), s. 151-182.
• Stefan af Tournai's brev, ca. 1194: https://tekstnet.dk/books/dipdan/1194/dd_11941231103/
• Ingeborgs brev til paven senest maj 1203: https://tekstnet.dk/books/dipdan/1203/dd_12030501101/
• Pave Innocent III's brev til Filip II Augustus, maj-juni 1203: https://text.dsl.dk/books/dipdan/1203/dd_12030501102/

Redaktion: Sebastian Kirkgaard Nielsen

https://www.facebook.com/MaegtigeMiddelalder

https://www.instagram.com/maegtige_middelalder

maegtigemiddelalder@gmail.com

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter en lang ferie og opstart på universitetet er Mægtige Middelalder nu tilbage! Vi åbner efteråret med første afsnit i en føljeton om dronning Ingeborg af Frankrig.

Ingeborg blev gift med kong Filip II Augustus af Frankrig i 1193, men umiddelbart efter brylluppet ville Filip skilles. Ingeborg nægtede, og nu fulgte 20 års juridiske og menneskelige kvaler, før Ingeborg i 1213 kunne kalde sig den retmæssige dronning af Frankrig.

I dette afsnit taler Lars Kjær og jeg om forløbet op til brylluppet, og om hvad der skete på bryllupsnatten.

Afsnittet er redigeret af Sebastian Kirkgaard Nielsen.

Litteratur:

• Bent Havn, Mala Francia! Roma!, 2 bind, 3. Rev. Udg. ,Terndrup, 2019
• Thomas Heebøll-Holm, ‘A Franco-Danish Marriage and the Plot against England’, The Haskins Society Journal, vol. 26, 2015. Ss. 249-70
• Roger of Howden (ed. Stubbs, W.), Chronica magistri Rogeri de Houedene, vol. 3, , London, 1868.
• Rigord. Histoire de Philippe Auguste, ed. and trans. É. Carpentier, G. Pon et Y. Chauvin (Paris, 2006), 320-2,
• William of Newburgh, Historia Rerum Anglicarum, in Chronicles of the Reigns of Stephen, Henry Il., and Richard 1, ed. R. Howlett, RS (4 vols., London, 1885-90), i, 368-70
• Diplomatarum Danicum 1. række, Bind III: Breve 1170-1199 og Abbed Vilhelms Brevsamling. Ved C.A. Christensen og Herluf Nielsen (1977).
• Davidsohn, Robert. “Philipp II. August von Frankreich und Ingeborg”, 1888

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Som opfølger på afsnittet om Nibelungerne taler vi om danskere i franske ridderviser før år 1200. Vi kommer naturligvis forbi Holger Danske, men vi taler lige så meget om kong Godfred og om danskerne som hedenske, saracenske barbarer, der sværger ved Mahomet. Og så kommer vi ind på, hvordan en fransk abbed bruger danskernes vikingefortid til at afpresse kong Knud VI. Emnet giver nemlig et vigtigt indblik ikke blot i fransk forståelse af Danmark, men ligeledes i dansk selvforståelse og historieskrivning. Og så har det betydning for det berømte og tragiske ægteskab mellem kong Filip Augustus af Frankrig og prinsesse Ingeborg af Danmark.

Åbningssekvensen af Partonopeu de Blois er oversat fra fransk og i al hast af Thomas Heebøll-Holm.

Litteratur:

• Olivier Collet et Pierre-Marie Joris, Le roman de Partonopeu : édition, traduction et introduction de la rédaction A et de la Continuation du récit d'après les manuscrits de Berne (Burgerbibliothek, 113) et de Tours (Bibliothèque municipale, 939), Paris, Librairie générale française, coll. « Lettres gothiques » (no 4569), 2005.
• Jean Bodel, La chanson des Saxons, traduction en français moderne par Annette Brasseur, Paris, Champion (Traductions des classiques français du Moyen Âge, 50), 1992.
• Anonyme, La chevalerie Ogier Tome 1: Enfances, Edition de Muriel Ott, Honore Champion Classiques Francais Du Moyen-age, 2013

,

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad er forholdet mellem Saxo Grammaticus og det tyske Nibelungenlied? Ja først og fremmest er Saxo en af de første - hvis ikke den første - til at referere til dette tyske storværk. Men hvorfor benytter den ellers normalt germanofobe Saxo dette værk? Og hvad fortæller det om Valdemar Sejrs Danmark? Det taler vi om i dette afsnit.

Litteratur:

Lars Kjær "Valdemar 2. Sejr - Imperiebyggeren", udkommer efteråret 2024.

William T. Whobrey "The Nibelungenlied with the Klage", Indianapolis: Hackett Publishing Company, 2018

Die Klage: Das Nibelungenlied und die Klage: nach der Handschrift 857 der Stiftsbibliothek St. Gallen, red. og overs. Joachim Heinzle, Berlin 2013

Jørgen Mejdahl, Sagnet om Nibelungerne, København 2004

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det er snart påske, og derfor er det passende at vi skal en tur til Rom. Vi skal dog ikke fejre påske. I stedet skal jeg snakke med Iben Fonnesberg-Schmidt, Professor MSO på Aalborg Universitet, om hvordan Rom har set ud omkring år 1215, året for et af de vigtigste kirkekonciler nemlig 4. Lateran koncil. Der var ærkebiskop Anders Sunesen givetvis med, og gennem ham, og andre, får vi et indblik i den Evige Stad omkring år 1200. Så lyt med, hvis du vil vide lidt mere om, hvordan pavepaladset så ud i middelalderen og om, hvordan man egentlig taler med en pave.

Litteratur:

Fonnesberg-Schmidt, Iben, and William Kynan-Wilson. 2018. “Smiling, Laughing and Joking in Papal Rome: Thomas of Marlborough and Gerald of Wales at the Court of Innocent III (1198-1216)”. Papers of the British School at Rome 86: 153-181. DOI: 10.1017/S0068246217000435:

https://www.cambridge.org/core/journals/papers-of-the-british-school-at-rome/article/abs/smiling-laughing-and-joking-in-papal-rome-thomas-of-marlborough-and-gerald-of-wales-at-the-court-of-innocent-iii-11981216/511617ABD346FFBC276814FB153D3D54

Fonnesberg-Schmidt, Iben. 2018. “Visitor Experiences: art, architecture and space at the papal curia c. 1200”. Journal of Medieval History 44 (3): 294-310. DOI: 10.1080/03044181.2018.1467577:

https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/03044181.2018.1467577

Heebøll-Holm, Thomas. 2014. “A Franco-Danish Marriage and the Plot against England”, The Haskins Society Journal vol. 26 (2014) p. 249-270

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Har Danmark egentlig et nationalepos og i så fald hvilket? I dette afsnit taler jeg med Lars Boje Mortensen om det spørgsmål, og Lars’ forslag er selvfølgelig Saxo Grammaticus’ Gesta Danorum. Men hvorfor er det egentlig Saxo? Svaret ligger bl.a. i 1800-tallets første del med kulturpersoner som Grundtvig og Ingemann som drivkraft. Så lyt med, når vi taler om Saxo, ikke så meget i middelalderen, som i Romantikken, og hør hvorfor vi (for jeg er enig med Lars) mener, at Saxo’s krønike er selvskrevet som det danske nationalepos.

Litteratur:

• Lars’ artikel vil blive offentliggjort her: https://nationalepics.com/#/
• Lis Møller, Andreas Hjort Møller, Lea Grosen Jørgensen, Simona Zetterberg og Berit Kjærulff Middelalderrisme i dansk romantisk litteratur, Aarhus Universitetsforlag, 2023. https://unipress.dk/udgivelser/m/middelalderisme-i-dansk-romantisk-litteratur/
• Saxo Grammaticus Danmarks Riges Krönike, fordansket ved Nik. Fred. Sev. Grundtvig, ill. Gudmund Hentze, København, 1924.
• Sakses Danesaga, overs. Jørgen Olrik, København, 1925.
• Saxo Grammaticus Danmarks krønike, overs. Fr. Winkel Horn, Ill. Louis Moe, Viborg, 1994 (1898).

Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.