Katten i Sækken

By: Radiofolk.dk
  • Summary

  • I magasinprogrammet “Katten i Sækken”, tager vi dig med ned i folkemusikkens maskinrum, og op på spillefolkenes pulterkamre. Her finder du ny cd’er og interviews med branchefolk og folkemusikere i alle aldre, vi har de unikke live-indspilninger fra bl.a, Tønder Festival og Musik over Præstø Fjord, og reportager fra folkemusikkens brændpunkter.
    Copyright 2025 Radiofolk.dk
    Show more Show less
Episodes
  • Katten i Sækken #135 - Januar 2025
    Jan 19 2025

    Velkommen til Katten i Sækken – en podcastserie om den danske folkemusikscene lige nu. Jeg hedder Morten Alfred Høirup!

    I årets første udgave af Katten i Sækken skal vi høre nyt om især to meget forskellige udgivelser.

    Den første præsenterer gamle og fuldstændigt unikke optagelser med en dansk spillemand som udvandrede fra Hjørring til Iowa i det amerikanske Midtwest for mere end 130 år siden.

    Den anden består af fem spritny melodier og sange skrevet og udgivet af københavner-bandet Klezmofobia, hvis medlemmer har rødder i mange forskellige genrer og traditioner, ikke mindst i den traditionelle jødiske musik. Vi har talt med bandets sanger og sangskriver, Channe Nussbaum, som du hørte indlede den her podcast.

    Der udover skal vi på besøg på et nyt københavnsk kulturhus, drømt, tænkt og drevet af unge iværksættere og kulturskabere. Stedet hedder Nordhus og ligger i Nordhavnen i København. Her gav de unge musikere og komponister fra folkemusiklinjen på SydDansk MusikKonservatorium i Esbjerg koncert, for et par dage siden. De har nemlig lige været rundt i landet på turné, og vi tog til koncert med Folkekons på Nordhus ...

    Og så har vi selvfølgelig masser af spritny folkemusik fra Danmark på programmet - bare vent og hør!

    Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.

    Show more Show less
    1 hr and 5 mins
  • Katten i Sækken #134 - December 2024 SPECIAL
    Dec 27 2024

    Den danske folkemusikscene blomstrer med masser af dans, sang og musik, så her på overgangen til et nyt og forhåbentlig endnu mere frodigt år, skal det være os en kæmpe fornøjelse at give vores lyttere RadioFolk.dk og Katten i Sækken's bud på Årets 10 Bedste Danske Folkemusik Udgivelser 2024 - fysiske såvel som digitale.

    Hvis du synes at vi har glemt nogen, eller at vi har valgt de forkerte i den her special-udgave af folkemusik podcasten Katten i Sækken, så vil vi meget gerne se dit bud på Årets 10 bedste danske folkemusik udgivelser i kommentarfeltet på RadioFolk.dk's facebookside, så bare giv den gas!

    Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.

    Her har du - i tilfældig rækkefølge – vores bud på Årets 10 Bedste Danske Folkemusik Udgivelser i 2024.

    Show more Show less
    1 hr and 4 mins
  • Katten i Sækken #133 - November 2024
    Nov 25 2024

    Velkommen til Katten i Sækken, en podcastserie om den danske folkemusikscene lige nu. I november udgaven af Katten i Sækken skal vi en tur rundt i landet hvor vi bl.a. skal høre om hvordan det gik da Danish Music Award Roots løb af stablen i Odense.

    Vi skal også til Frederiksberg i København hvor den årlige støttefest for RadioFolk.dk løb af stablen efter at have været udsolgt i flere uger, og så skal vi høre nyt fra trioen Stundom som har et spritnyt album på gaden lige nu.

    Endelig fortæller violinist og komponist Kristine Heebøll om sit ny album, Bølgen, med tilhørende nodesamling. Det handler om ny musik til dans.

    Show more Show less
    1 hr and 20 mins

What listeners say about Katten i Sækken

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.