Kanariefuglenes stemmer

By: Socialt Indblik
  • Summary

  • Hvad siger de egentligt, de kanariefugle? Det undersøger vi i podcasten Kanariefuglenes stemme.

    Kanariefuglen blev brug som advarselsalarm i kulminer til langt op i 80’erne. Fuglen, der er særlig følsom over for giftige gasser, sidder i et bur i minen, og hvis fuglen får det dårligt eller dør er det med at komme op i en fart.

    Lige nu hører vi nærmest dagligt historier om mistrivsel blandt børn og unge. Langvarigt skolefravær er steget markant, og flere og flere børn og unge får psykiatriske diagnoser.

    Fortæller det os noget om et større og mere strukturelt problem i skolen og i samfundet generelt? Er børnene og de unge kanariefuglene, der fortæller, at vi skal gøre noget? Og i givet fald, hvad skal vi så gøre.

    Det undersøger vi i podcasten. Fast faglig medvært er Anne Vestergaard, der er er udannet lærer og mangeårig lærer i psykiatrien. I dag arbejder Anne som faglig leder i Fonden Drive.

    I første sæson hører vi eksperterne, og senere får vi stemmer fra både praksis og de unge. Så tryk følg så du er med hele vejen.

    Podcasten er udgivet af Socialt Indblik

    Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

    Medvært: Anne Vestergaard

    Grafik: Sille Jensen
    Copyright Socialt Indblik
    Show more Show less
activate_WEBCRO358_DT_T2
Episodes
  • 4. Mistrivslen blandt børn og unge har en fællesnævner. Hvordan forstår vi den? Med Sofie Münster og Anne Vestergaard
    Sep 12 2024
    ”Sårbarhed kan være noget andet end sygt. Det kan være din måde at være på i verden og i livet. Og er det egentlig forkert? Nej, det er det ikke. Det er en erkendelse af, at vi fødes forskelligt. Vi fødes sansende forskelligt, oplevende forskelligt, og vi har forskellige temperamenter. Skal vi ikke mere se det som, at det her barn har nogle behov, som vi som voksne har brug for at forstå?

    Sådan siger psykolog Sofie Münster, der er er gæst i fjerde afsnit af ”Kanariefuglenes stemmer”.

    Sofie Münster har som psykolog speciale i børn og familier. Hun er stifter af Nordic Parenting – Nopa, hvor hun formidler viden til forældre og tilbyder rådgivnings- og terapiforløb til forældre. Herudover udbyder hun en række kurser og uddannelsessteder til fagprofessionelle. Og hun har en podcast og har skrevet en række bøger.

    I podcasten fortæller Sofie Münster om ’mistrivslens fællesnævner’ som en følelsesregulering ude af balance. Hun tager afsæt i international forskning i det, der kaldes P-faktor-modellen, som ifølge Sofie Münster kan gives os et nyt blik på at forstå mistrivslen blandt børn og unge.

    Sofie Münster taler ikke imod brugen af diagnoser, men hun taler for, at vi ser mindre efter årsagen til mistrivslen i barnet og mere i barnets relationerne til omgivelserne.

    ”Hvordan kan vi tænke mindre individorienteret og i stedet meget mere i, hvad det er for en forandring, vi gerne vil se i relationen mellem barnet og dets omgivelser, hvis vi skal skabe en forandring?” spørger hun blandt andet. Hvordan vi skal forstå mistrivslens fællesnævner og P-faktoren fortæller Sofie Münster om i podcasten, hvor hun også med sit udgangspunkt i mødet med mange børn, forældre og praktikere giver sit perspektiv på at forstå børn og unges mistrivsel, og hvordan vi kan sætte ind på nye måder.

    Udgivet af Socialt Indblik

    Medvirkende: Sofie Münster, psykolog med speciale i børn og familier ved Nordic Parenting – Nopa Vært: Anne Vestergaard, Fonden Drive
    Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg
    Show more Show less
    55 mins
  • 3. Har vi skabt nogle rammer for børn, hvor der ikke er plads til deres sårbarhed? Med Pernille Darling og Anne Vestergaard
    Sep 5 2024
    ”Den tydeligste forskel, jeg kan se, er, at børnene er meget mere belastede, og føler sig meget mere forkerte, når de kommer ind i psykiatrien.”

    Sådan fortæller speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Darling i tredje afsnit af vores nye podcastserie ”Kanariefuglenes stemmer”.

    Pernille Darling oplever, at de børn, der i dag kommer ind i psykiatrien, er belastede på en anden måde end tidligere.

    ”Da jeg startede for 15 år siden i psykiatrien, så syntes jeg ikke, at børnene i samme grad kom ind med en følelse af at være forkerte, selvom de var anderledes end de andre børn, hvis de for eksempel havde autistiske symptomer eller ADHD-symptomer. Så de er meget mere brændt af at have slået sig på omgivelserne. Og det kræver meget mere at rette op på, end det gør at igangsætte behandling for ADHD eller lave en ramme omkring et barn med autisme, som passer til det,” fortæller Pernille Darling.

    Hun mener, at de rammer, som børn og unge i dag vokser op i, gør det langt sværere at have en større sårbarhed eller neurodivergens end tidligere.

    ”Det er jo i høj grad miljøet, der afgør, om du kan trives med den neurotype, du nu engang har fået med dig ind i livet. Og der tror jeg, det er blevet sværere at trives med det i dag, hvis man som barn er lidt atypisk. Hvor man måske skulle være meget atypisk, før man ikke kunne trives for bare en generation eller to siden,” siger Pernille Darling.

    Hun fortæller i podcasten, hvordan hun ser, at rammerne for børne- og ungdomslivet i dag presser børnene i en anden grad end tidligere. Og så kalder hun på en politisk handling for at ændre på rammerne.

    Udgivet af Socialt Indblik

    Medvirkende: Pernille Darling, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri

    Vært: Anne Vestergaard, Fonden Drive

    Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg

    Skriv dig op til Socialt Indbliks nyhedsbrev

    Show more Show less
    49 mins
  • 2. Måske skal vi ikke proppe børn og unge ind i kategorierne mistrivsel og trivsel. Med Noemi Katznelson og Anne Vestergaard
    Aug 29 2024
    ”Det, som vi kan komme til at kalde for manglende robusthed, skrøbelighed og sårbarhed, har jeg lyst til, at vi som samfund går lidt mere forstyrrende til. Så vi tænker, ”jamen, hov, der er måske en sensitivitet blandt flere unge, som vi måske som samfund faktisk også kan tage ved lære af”. At det kan flytte os nye steder hen og give os nye redskaber til at forstå måder at være på i en verden, som forandrer sig på godt og på ondt.”

    Det siger Noemi Katznelson, der professor og leder af center for ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Hun har forsket i ungdomslivet siden 90’erne.

    Selvom hun er bekymret for trivslen blandt børn og unge, så bruger hun ikke betegnelsen ”mistillidskrise”, som mange bruger. Vi skal nemlig som samfund blive mere nuancerede i vores syn på trivselsbegrebet, mener hun.

    ”Man kan godt være en ung, der er sindssygt robust, men som står i problemer til op over begge ører og kæmper rigtig meget med noget, som vi ville kalde mistrivsel. Man kan også være i trivsel, men samtidig være ked af det. Vi skal selvfølgelig have kategorierne, men de har ligesom taget overhånd. For jeg synes, det er nogle sindssygt unuancerede og forkerte kategorier, at prøve at proppe unge ind i,” siger Noemi Katznelson.

    Hun har forsket i ungdomsliv og trivsel i årtier og i 2022 udgav hun sammen med forskerkolleger bogen ”Mistrivsel i lyset af tempo, præstation og psykologisering - om ny udsathed i ungdomslivet”. Alligevel forstår hun godt, at det kan være svært at få styr på debatten om børn og unges trivsel, og hvordan det egentlig står til.

    ”Det er lidt som et stykke sæbe. Hver gang man tror man har fat på det, så smutter det,” siger Noemi Katznelson, der i podcasten giver en forståelsesramme gennem de fire blikke, som man kan trivselsbegrebet i.

    Hun ser det, hun kalder det accelererende ungdomsliv, som en central faktor i at forstå mistrivslen. Der er et andet pres på de unge end tidligere både i uddannelseslivet og i privatlivet. Og det er her vi skal sætte ind, fortæller Noemi Katznelson.

    Høre mere i podcasten.

    Udgivet af Socialt Indblik

    Medvirkende: Noemi Katznelson, professor og leder af center for ungdomsforskning på Aalborg Universitet

    Tilrettelæggelse, vært og redigering: Niels Svanborg

    Medvært: Anne Vestergaard, Leder af vindenscentret i Fonden Drive

    Få Socialt Indbliks nyhedsbrev

    Show more Show less
    56 mins

What listeners say about Kanariefuglenes stemmer

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.