• 7 Regler for et Parforhold der Varer Evigt | Ild i Hjertet #096
    Dec 10 2024

    I denne uges episode taler vi om de 7 vigtigste punkter for at skabe et livslangt, dybtfølt parforhold.


    Punkter, som de fleste kan spejle sig i – og som vi også selv kan genkende fra vores eget liv.


    Vi taler om, hvad der skal til for at skabe en forbindelse, der ikke bare holder, men trives og bliver stærkere med årene.


    Hvis du ønsker mere dybde, intimitet og ild – og drømmer om et livslangt forhold – så vil du ikke gå glip af de syv punkter i denne episode


    Rigtig god fornøjelse.


    -------


    Støt podcasten med en kop kaffe om måneden hvis den leverer værdi, underholdning og tanker du kan bruge til noget.


    https://krisztinamaria.com/produkt/ild-i-hjertet-clubhouse/


    -------

    Show more Show less
    50 mins
  • Sandheden Ingen Fortæller Mænd | Ild i Hjertet #095
    Dec 3 2024

    “Sandheden ingen fortæller mænd” dykker ned i de store mønstre der handler om maskulinitet.


    Efter i årtier at have forsøgt at feministers mænd og maskulinisere kvinder, er det på tide at tage skeen i den anden hånd.


    Det sunde, stærke, beskyttende maskuline skal tales op, så den altoverskyggende majoritet af drenge og mænd, har en rimelig mulighed for at lære om, og genkende dette, i dem selv.


    Vi taler om, hvad det betyder at tage sin plads som mand, stå ved sig selv og balancere styrke og sårbarhed.


    Samtidig ser vi på, hvordan minoriteter på en lang række områder - herunder også inden for køn og seksualitet - i dag ofte får lov at sætte den altoverskyggende dagsordenen for flertallet - og hvorfor det er ikke bare behøvet, men nødvendigt også at tale det op, som flertallet har brug behov for.


    Det handler ikke om at gøre nogen forkerte, men om at mænd både må og skal tage den plads, og integrere de egenskaber der føles som ‘hjem’ for langt de fleste drenge og mænd i alle aldre.


    Selvom episoden omhandler mænd, er den lige så vigtig for kvinder at lytte til, da det giver en større forståelse for mænds naturlige adfærd. Jo mere vi forstår hinanden, jo bedre kan vi støtte, tiltrækkes og komplimentere hinanden.


    Det er en episode, hvor vi melder klart igennem med et stort, bankende hjerte og en opfordring til mænd:


    Tag din krone på, og følg det, din dybeste stemme fortæller dig er sandt.


    Rigtig god fornøjelse!

    Show more Show less
    1 hr and 5 mins
  • Hvad Mænd Har Brug For... i et Parforhold | Ild i Hjertet #094
    Nov 27 2024

    I denne uges episode af Ild i hjertet - ‘Hvad mænd har brug for..i et parforhold’ - går vi lige til sagen.

    Mænd er ret simple - og hvis flere kvinder virkelig så deres mand og forstod hans primære behov, så ville det ikke bare øge sandsynligheden for, at han en gladere, stærkere og mere tilfreds mand, men også at han ville træde endnu mere ind i sin sunde maskulinitet.

    Og det gavner begge.

    Det handler ikke om at ændre ham eller gøre tingene komplicerede, men om at møde ham, hvor og hvem han er – og opdage, hvad det gør for kvaliteten af forholdet.

    Så hvad har han brug for?

    Vi giver vores bud her!


    Rigtig god fornøjelse.

    Show more Show less
    56 mins
  • Do's & Don'ts i Soveværelset | Ild i Hjertet #093
    Nov 19 2024

    Denne uges Ild i Hjertet podcast, “Does & Don’ts i soveværelset”, tager fat i et emne, som mange taler om bag lukkede døre, men få tør adressere ærligt og uden filter. Vi deler erfaringer fra et halvt liv – både personlige og fra mennesker, der har krydset vores vej. Episoden balancerer mellem det, der stikker grimt i øjet, den rå alvor, og en dybere forståelse af dynamikken og energien mellem mænd og kvinder.


    Vi dykker ned i alt fra det essentielle – som at gøre sig umage og prioritere hygiejne – til kvindens lyst, mandens initiativ, og den kraftfulde forbindelse, der opstår, når overgivelse møder retning. Vi taler om, hvad det virkelig vil sige at “tage hende,” om mandens opmærksomhed på kvindens signaler, og hvorfor kvinden skal komme først – ikke bare fysisk, men energetisk.


    Forspil, tillid, variation, og udforskning bliver ikke kun nævnt – vi flår lagene af og ser på, hvordan disse elementer skaber dyb forbindelse. Vi tager også fat i tunge emner som præstationssex, afhængighed af sex, og hvad der sker, når hovedet tager over kroppen.


    Og ja, vi kommer ind på, hvorfor mænd har brug for retning og kald – og hvordan kvinders overgivelse og kontrol hænger sammen som en livslang øvelse. For sex er ikke bare fysisk; det er også personlig udvikling, en hellig akt, og en arena for at udforske tillid og tilstedeværelse.


    Denne episode er til dig, der tør se på dine egne mønstre og længes efter at skabe ægte, brændende forbindelse i soveværelset. For det handler ikke kun om hvad du gør, men om hvordan du møder den anden – med nærvær, energi og åbenhed.


    Tag med os, når vi går til kernen – uden skam, uden filter – men med en klar ambition om at gøre både livet og soveværelset brandvarmt.


    Rigtig god fornøjelse.


    -------


    Støt podcasten med en kop kaffe om måneden hvis den leverer værdi, underholdning og tanker du kan bruge til noget.


    https://krisztinamaria.com/produkt/ild-i-hjertet-clubhouse/

    Show more Show less
    1 hr and 6 mins
  • 'A Good Time' | Ild i Hjertet #092
    Nov 13 2024

    Denne uges podcast, ‘A Good Time’, handler om at komme ud fra sit værelse, træde ind i sin fulde kraft og tage alt det, du skal have ud af livet, mens du har muligheden. Det handler om at træffe valg, der måske føles ubehagelige i starten, men som er nødvendige for at leve i overensstemmelse med din dybeste stemme.


    ‘A Good Time’ er en vibe, en energi, der følger det, vi VED frisætter os, og som kalder os til at leve fuldt ud. Det er en påmindelse om, at vi ikke er her for at nøjes eller gemme os, men for at tage plads, tage chancer, være grådige på livet og have en god tid på vejen – hvor vi selv har styringen det meste af tiden.


    Det handler om at stoppe med at ‘gemme os’, holde os tilbage, lade os diktere af stemmer, der ikke engang er vores egne, og i stedet tage, hvad vi vil - og have en god tid!


    Rigtig god fornøjelse.



    -------


    Støt podcasten med en kop kaffe om måneden hvis den leverer værdi, underholdning og tanker du kan bruge til noget.


    https://krisztinamaria.com/produkt/ild-i-hjertet-clubhouse/


    -------

    Show more Show less
    57 mins
  • Et Lys i Mørket | Jens 'The Beast' | Ild i Hjertet #091
    Oct 24 2024

    I denne uges episode af Ild i Hjertet har vi besøg af Jens Dalsgaard - bedre kendt som Jens 'The Beast'.


    En marathonepisode på den gode side af to timer, hvor Jens deler sin gribende historie om hvordan svigt, misforståelse, mobning og ringe kår i barndommen trak ham ind i mørket og en verden af stoffer, hårdt kriminelt miljø og en følelse af, at være efterladt alene uden håb om, eller tro på at blive 30 år.


    Men med skæbnens hånd og Jens urokkelige vilje til - ikke bare at overleve - men at ville leve fuldt ud med ilden brændende i hjertet, vendte han sit liv 360 grader.


    I dag er han lykkeligt gift, familiefar og driver en af landets mest succesfulde online trænings virksomheder og spreder det håb, mod og livsglæde som hans selv skulle lede længe efter.


    Lyt til hans inspirerende rejse fra mørket og ind i lyset, og opdag at selv når alt ser sort ud, er der altid en vej ud.


    Rigtig god fornøjelse.


    -------


    Støt podcasten med en kop kaffe om måneden hvis den leverer værdi, underholdning og tanker du kan bruge til noget.


    https://krisztinamaria.com/produkt/ild-i-hjertet-clubhouse/


    -------

    Show more Show less
    2 hrs and 35 mins
  • Fra Heroin Til Ironman | Kenneth Carlsen | Ild i Hjertet #090
    Oct 16 2024

    I denne uges episode har vi besøg af Kenneth Carlsen, som deler sin vildt inspirerende rejse ud af afhængighedens altopslugende greb. Efter 10 år i et massivt misbrug lykkedes det ham at finde vejen ud – en rejse fyldt med mod, svære valg og uundgåelige konsekvenser.


    Kenneth fortæller om afhængighedens begyndelse: hvordan personlige, sociale og følelsesmæssige faktorer førte ham ned ad en mørk sti. Han beskriver de afgørende øjeblikke, der førte til beslutningen om at bryde fri, og hvordan strategier, behandling og indre styrke har været afgørende for hans bedring.


    Vi kommer også ind på, hvordan livet ser ud efter afhængigheden. Kenneth deler, hvilke skridt han tog for at opbygge en ny karriere og skabe et personligt succesfuldt liv. Samtidig reflekterer han over, om risikoen for tilbagefald altid lurer i baggrunden.


    Denne episode handler ikke kun om afhængighed – den handler om håb og tro. Kenneths historie er et levende bevis på, at uanset hvor mørkt det ser ud, er der altid en vej ud. Det kræver indsats, mod og hjælp, men frihed og et meningsfyldt liv er muligt på den anden side af mørket.


    Lyt med, og bliv inspireret til at tro på, at forandring er mulig – og at du aldrig står alene i kampen.


    Rigtig god fornøjelse.

    Show more Show less
    2 hrs and 4 mins
  • Good Girl, Bad Girl | Ild i Hjertet #089
    Oct 9 2024

    Denne uges ild i hjertet podcast episode "Good Girl, Bad Girl" handler om vigtigheden af at omfavne både det mørke og det lyse som kvinde.


    Vi taler om, hvordan for meget eller for lidt af den ene side kan skabe udfordringer i livet og spænde ben for en. Samtidig belyser vi hvordan man kan bruge balancen mellem disse to sider som et redskab til selvudvikling.


    Der bliver også talt om mænds tiltrækning til både den lyse og mørke side hos kvinder, og hvad det betyder i konteksten af parforhold.


    Episoden undersøger, hvordan dette fænomen påvirker relationer og kvinders evne til at udtrykke sig fuldt ud, både personligt og i forholdet.


    Og som vanligt stikker det af i personlige anektdoter, historier og betragtningner fra tilværelsen midt i livet.


    Rigtig god fornøjelse.

    Show more Show less
    1 hr and 13 mins