• Del 2 – Efterlivet med Anne Glad
    Dec 12 2024

    Hvad sker der med Anne Glad, når hun har lukket øjnene på sin sidste dag? Ikke det store, kan jeg sige. For Anne er overbevist om, at hun bliver til en grusbunke af atomer og kulstof, der suser rundt som en del af jordens kredsløb.


    I slutningen deler jeg som altid jer lytteres fine beskeder med Anne – og her bliver det tydeligt, hvor stor en betydning "Kender du typen?" har haft i mange personers liv gennem årene.


    Efter denne episode går podcasten på juleferie. Rigtig glædelig jul, og så lyttes vi ved i 2025! 🎄



    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Show more Show less
    17 mins
  • Del 1 – Én dag tilbage med Anne Glad
    Dec 10 2024

    De fleste kender Anne Glad som Danmarks ukronede livsstils-dronning i DR's "Kender du typen?", og hun kan da heller ikke lade være med at scanne rummet, da hun træder ind ad døren hjemme hos mig. Derfor spørger jeg hende, hvad hun tænker om indretningen – for det skal ikke være nogen hemmelighed, at Flemming Møldrups tidligere beskrivelse af stilen som "kaotisk" stadig sidder i mig... Heldigvis er Anne ikke enig med Flemming!


    Hvert år til jul takker Anne ja til at være med i tre podcasts, og i år har hun altså valgt denne podcast som én af dem. Det er jeg naturligvis meget beæret over; ikke mindst fordi Anne er rigtig godt og klogt selskab – og så gør det jo bestemt heller ikke noget dårligt for hyggen, at hun også er fra Fyn. Ja, måske vi endda er i familie?


    Anne og jeg får vendt mange gode ting i løbet af vores samtale: Vi snakker om, hvordan det er, at ens barn vokser op i det inderste af København, når man selv har haft en barndom, hvor man ganske ubevogtet kunne forsvinde ned i mosen (Annes ord). Vi taler også om at arbejde i reklamebranchen og hvad sociale medier har gjort for vores måde at indrette os på.


    Rigtig god fornøjelse med afsnittet! 🤩


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Show more Show less
    1 hr and 1 min
  • Del 2 – Efterlivet med Fanny Bornedal
    Dec 5 2024

    Fanny har en helt klar idé om, hvor hun havner, når hun har forladt livet. Og det inkluderer blandt andet et dejligt ostebræt og familiens to labrador-hunde.


    I denne del 2 af podcasten dykker jeg sammen med Fanny ned i livet, der er levet, og vi taler om, hvad hun gerne ville opleve igen, hvis hun fik chancen. Hvis du endnu ikke har hørt del 1 af podcasten – der omhandler Fannys sidste dag – så synes jeg, at du skal høre den først!


    Rigtig god fornøjelse 🎧


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Show more Show less
    19 mins
  • Del 1 – Én dag tilbage med Fanny Bornedal
    Dec 3 2024

    Fanny Bornedal er vokset op med skuespillerfaget og kunsten i hjemmet, og da hun som bare 7-årig spillede med i sin første film, vidste hun, at hun ville være skuespiller. Som 16-årig droppede hun ud af gymnasiet for at gøre alvor af sin drøm, og herefter fulgte et par svære og ensomme år, hvor hun skulle finde fodfæstet på sin egen vej væk fra fællesskabet og vennerne i skolen.


    Jeg taler med Fanny om at blive voksen tidligt i livet og om at få stress på bagkant af en travl periode. Om værdien af venskaber og om at finde sig selv blandt andre. Og så taler vi også ENORMT meget om mad, for Fanny skal så sandelig have noget godt at spise på sin sidste dag! Ja, faktisk er hun uden sidestykke dén gæst her i podcasten, der har talt mest om mad.


    Velbekomme! 🙌



    OBS: Del 2 af podcasten udkommer på torsdag, den 5. december.


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Show more Show less
    1 hr and 12 mins
  • Del 2 – Efterlivet med Neel Rønholt
    Nov 26 2024

    Hvad har Disney-filmen "Coco" betydet for Neels tanker om livet efter døden?


    Dette er del to af podcasten, hvor Neel og jeg dykker ned i livet, der er levet, og reflekterer over, hvordan hun gerne vil huskes for eftertiden. Og så deler jeg selvfølgelig jeres skønne beskeder med Neel, hvilket hun bliver meget glad for!


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Show more Show less
    13 mins
  • Del 1 – Én dag tilbage med Neel Rønholt
    Nov 26 2024

    Som skuespiller er Neel Rønholt vant til at leve sig ind i handlinger, men det kommer alligevel bag på hende, hvor rørt hun bliver, da hun når til en helt bestemt "scene" på sin sidste dag. En scene, som nok også bliver forstærket af, at vi optager hjemme hos Neel og derfor nemt kan forestille os situationen...


    Jeg taler med Neel om skuespilfaget, og hvordan det var at bevæge sig fra børne- og ungdomsfilmene til de mere voksne roller. Et skifte, der godt kan være svært, når man først har sat sig fast i folks erindring som en 10 år yngre version af sig selv. Og så taler vi naturligvis også om Tinka-julekalendrene, for det er jo snart jul!


    I løbet af afsnittet vil I også opleve, at Neel og jeg holder grundigt øje med Gokkelokkerne ude i haven, som har været nogle værre udbrydere på det seneste. Neel har nemlig fået høns, som det hører sig til på landet – og hun er vild med det! Også selvom det ikke lå i kortene, at hun skulle kunne holde af fugle.


    Du kan vist godt glæde dig! 🥰


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Show more Show less
    52 mins
  • Del 2 – Efterlivet med Lars Hjortshøj
    Nov 19 2024

    I del to af podcasten dykker vi ned i Efterlivet og livet, der er levet. Hvad håber Lars, at der sker, når han ikke længere er på jorden? Og hvilken episode fra sit liv ville han gerne opleve igen, hvis han fik chancen for at gå tilbage i tiden?


    Til sidst deler jeg naturligvis jer lytteres søde beskeder med Lars – og denne gang prøver vi noget helt nyt i podcasten: nemlig indtalte memoer! Noget, som Lars bliver rørt over.


    Lyt med!


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Show more Show less
    22 mins
  • Del 1 – Én dag tilbage med Lars Hjortshøj
    Nov 19 2024

    Lars Hjortshøj fortæller mig, at han faktisk skulle have haft mit job som vært på Vild med dans, men at han afslog, fordi han var overbevist om, at det ville blive en fiasko. Gad vide, om han har fortrudt, at han takkede nej?


    På mig virker Lars utroligt afbalanceret, og han siger da også selv, at han er et meget taknemmeligt sted i sit liv. Efter at have været igennem en lidt tumultarisk periode, sætter han nu ekstra meget pris på tilværelsen – og én af de ting, han glæder sig til i den nære fremtid, er at blive far for tredje gang: en glæde, han beskriver som fuldstændig usvækket.


    På sin sidste dag skal Lars SELVFØLGELIG have en rigtig Lars-Lars-dag: Han tager mig blandt andet med til Italien, hvor vi skal nyde en dejlig, tidlig frokost på torvet. Og så bliver jeg sat af i lufthavnen, inden Lars skal videre på skovtur med sin kæreste, hvor de skal tale dybt og spise hjemmebagte boller. Her vurderer jeg, at det er fint nok ikke at være tredje hjul.


    Glæd dig til et fint og hyggeligt afsnit! 🎧


    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Show more Show less
    48 mins