Dobbelt Ramt

By: Socialt Indblik
  • Summary

  • ”Du kan ikke få hjælp her, når du har et misbrug”.

    Mindst 6.400 børn og unge under 25 år er ramt af det, der kaldes dobbeltproblematikker eller dobbeltdiagnoser. Det vil sige, at de er ramt af en psykiatrisk diagnose og et misbrug af enten alkohol, hash, stoffer eller en blanding.

    Podcastserien ”Dobbelt ramt” giver stemme til de unge og deres forældre, der er ramt af en dobbeltdiagnose.
    • Hvordan er det at vokse op med følelsen af at være forkert og anderledes?
    • Hvorfor og hvordan bliver misbruget en måde for de unge at klare tilværelsen på?
    • Hvordan ender misbruget med at tage magten fra de unge?
    • Hvordan er det at blive sendt rundt i et system, hvor man bliver afvist gang på gang?
    • Og hvordan vender det så igen for de unge?

    Podcastserien er udgivet af Socialt Indblik og produceret i et samarbejde med UngeAlliancen, der arbejder for, at unge med dobbeltdiagnoser og deres forældre får den rette hjælp.

    Helsefonden har støttet podcastserien.

    Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
    Redigering: Ida Frisk Carstensen
    Grafik: Sille Jensen
    Copyright Socialt Indblik
    Show more Show less
activate_Holiday_promo_in_buybox_DT_T2
Episodes
  • 3. ”Hvis jeg ikke røg, så kunne jeg ikke eksistere.” Sofie fortæller om vejen ind i et stofmisbrug og om at komme ud på den anden side
    Nov 7 2024
    ”Hvis jeg ikke røg, så kunne jeg ikke eksistere, sådan følte jeg det i hvert fald, fordi jeg følte så meget. Alle mine antenner og sensorer var åbne. Så hvis jeg kunne ryge en joint om aftenen, så blev der lukket ned. Så var jeg ikke lige så sårbar ude i omverdenen. Så kunne jeg finde ud af at eksistere.”

    Sådan fortæller Sofie i tredje afsnit af ”Dobbelt ramt”. I podcastserien fortæller unge og forældre til unge om at være ramt af en dobbeltdiagnose. Det vil sige at være ramt af en psykiatrisk lidelse og et misbrug af enten alkohol, stoffer eller en blanding.

    For Sofie bliver hash og senere hårde stoffer en måde at få ro i hovedet og flygte fra den følelse af at være anderledes, som har fulgt hende helt fra barndommen. Men da misbruget tager magten fra hende, står der ikke et system klar til at gribe hende. Tværtimod. Hun bliver afvist i psykiatrien, fordi hun har et misbrug.

    Vendingen kommer, da Sofie møder en psykolog, som har en helt anden tilgang end den, hun ellers har prøvet i psykiatrien.

    ”Hun spørger: ’hvordan har du det?’ Jeg kan huske, at jeg brød fuldstændig sammen. Hele det her panserværn, jeg har bygget op i forhold til verden, det krakelerer fuldstændig, fordi jeg skulle lige pludselig forholde mig selv til mig. Altså, ikke til omverdenen og ikke til alt muligt andet. Det var, hvordan havde jeg det egentlig? Jeg blev ikke skældt ud, jeg blev ikke gjort forkert. Jeg fik ikke at vide, at jeg skulle stoppe, eller være sådan og sådan og passe ind. Jeg skulle bare være mig.”

    Hør Sofies historie, og hør, hvad det betød, at Sofie bare kunne være Sofie.

    Podcastserien er udgivet af Socialt Indblik og produceret i et samarbejde med UngeAlliancen, der arbejder for at unge med dobbeltdiagnoser og deres forældre for den rette hjælp.

    Helsefonden har støttet podcastserien.

    Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

    Redigering: Ida Frisk Carstensen
    Show more Show less
    56 mins
  • 2. Jeg har altid følt, at mit hoved og min krop ikke rigtig hang sammen. Luna fortæller om at overdøve en indre smerte helt fra barndommen
    Oct 31 2024
    ”Jeg var generelt rigtig meget i alarmberedskab og forsøgte at få mig selv til at hænge sammen ved at lave fire-fem ting inde på mit værelse samtidig. Det var at spille computer, se fjernsyn, høre musik, snakke med en ven. Det kunne være rigtig mange forskellige ting på samme tid for ligesom at distrahere mig fra mig selv. Så jeg ikke kunne mærke, at jeg havde det skidt.”

    Sådan fortæller Luna i andet afsnit af ”Dobbelt Ramt”.

    I podcastserien fortæller unge og forældre til unge om at være ramt af en dobbeltdiagnose. Det vil sige at være ramt af en psykiatrisk lidelse og et misbrug af enten alkohol, stoffer eller en blanding. Luna har det meste af sit barndoms- og ungdomsliv kæmpet med følelsen af at være anderledes og ikke være god nok.

    ”Det har været en indre smerte, og en indre fornemmelse af ikke at være god nok, ikke at kunne gøre det, som andre kunne gøre, og ikke gøre det lige så godt, som de gjorde det. Der har jeg altid følt, at jeg er sakket bagud, altså ikke i skolen, men sådan socialt og personlighedsmæssigt. Der har jeg følt mig meget bagud altid,” fortæller hun.

    Passede ikke ind i nogen kasser

    Men hvor den indre smerte som barn kan overdøves af computer, musik og fjernsyn, skal der mere og mere til, efterhånden som Luna bliver ældre. Først selvskade og senere et hashmisbrug, der fylder mere og mere i hendes tilværelse.

    Selvom Luna helt fra barndommen har været i tydelig mistrivsel, får hun først den rette diagnose og hjælp som voksen.

    ”Psykiatrien har altid været frustrerende og svær at være i, fordi de vil gerne have, at man passer ind i en kasse. Og jeg passede ikke rigtig ind i nogen kasser,” fortæller Luna.

    Hør Lunas historie, og hvad der endte med at hjælpe hende til at få livet tilbage på sporet og finde roen.

    Podcastserien er udgivet af Socialt Indblik og produceret i et samarbejde med UngeAlliancen, der arbejder for at unge med dobbeltdiagnoser og deres forældre for den rette hjælp.

    Helsefonden har støttet podcastserien.

    Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

    Redigering: Ida Frisk Carstensen

    Grafik: Sille Jensen
    Show more Show less
    58 mins
  • 1. Jeg føler mig svigtet nærmest helt fra vuggestuealderen. Christa fortæller om et liv med stofmisbrug som selvmedicinering
    Oct 24 2024
    ”Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvis jeg havde fået diagnosen tidligere.”

    Sådan fortæller Christa i første afsnit af podcastserien ”Dobbelt ramt”. I podcastserien fortæller unge og forældre til unge om at være ramt af en dobbeltdiagnose. Det vil sige at være ramt af en psykiatrisk lidelse og et misbrug af enten alkohol, stoffer eller en blanding.

    Christa følte sig helt fra barndommen anderledes. Og efterhånden som hun blev ældre, blev det sværere og sværere for hende at være i.

    ”Jeg begynder at isolere mig mere. Jeg er depressiv. Jeg har svært ved at passe ting. Jeg begynder ikke at komme så meget i skole, og mine fritidsaktiviteter dukker jeg heller ikke op til. På indersiden er jeg fyldt med angst. Jeg er mega depressiv. Jeg har ikke lyst til at eksistere, og jeg ved ikke, hvem jeg selv er. Så hele min verden begynder at ramle, og jeg begynder at selvskade. Jeg prøvede at holde det skjult, for ellers fik jeg at vide, at jeg gjorde det for at få opmærksomhed. Men det var bestemt ikke mit formål med det. Det var at kunne holde det hele ud,” fortæller Christa i podcasten.

    På trods af tydelige tegn på mistrivsel får Christa ingen hjælp. Og da hun mærker, hvordan hash og senere hårde stoffer bliver en måde at håndtere smerter og mistrivsel, bliver hun mere og mere afhængig og ender i et stofmisbrug,

    ”Det har jo helt klart været selvmedicinering og min måde at prøve bedst muligt at leve op til det samfund, jeg gerne vil være en del af,” siger Christa i dag.

    I afsnittet fortæller hun i fem kapitler sin historie. Om at føle sig anderledes, om en omverden der ikke så hendes behov for hjælp, og om at blive afvist i systemet trods tydelig mistrivsel, psykiske problemer og et livstruende stofmisbrug.

    Men også om, hvad der kan ske, når man bliver mødt som et menneske og får den rette hjælp.

    Podcastserien er udgivet af Socialt Indblik og produceret i et samarbejde med UngeAlliancen, der arbejder for at unge med dobbeltdiagnoser og deres forældre for den rette hjælp.

    Helsefonden har støttet podcastserien.

    Læs mere i artikelserien her

    Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
    Redigering: Ida Frisk Carstensen
    Grafik: Sille Jensen

    Skriv dig op til nyhedsbrevet
    Show more Show less
    57 mins

What listeners say about Dobbelt Ramt

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.