• MIN VENINDE STJÆLER FRA MIG
    Nov 3 2024
    “Jeg mistede mine fem ringe på skolen. De er meget særlige for mig og fra små ukendte forskellige mærker. Nu har jeg set min veninde have tre af dem på. Da jeg sagde, at de var magen til dem, jeg har mistet, sagde hun: ‘Nå’ og grinede”

    I dagens afsnit taler vi om tyvagtige venner, om vi selv har været den langfingrede veninde, og om vi selv har venner i dag, som vi mistænker for at have stjålet fra os. For hvad stiller man egentlig op, hvis en ven ikke kan kende forskel på dit og mit? Kan man konfrontere uden at ødelægge relationen? Og hvad hvis vennen benægter - er man så tvunget til enten at acceptere løgnen eller forlade venskabet? Vi taler om de unge år, hvor hele venindegruppen delte klædeskabe, vi lånte fra hinanden i uendelighed og ofte ikke fik afleveret tilbage. Så hvor går grænsen for tyveri i venskaber egentlig?

    Vi taler også om Idas frygteligt dårlige dag, da optagelsen starter med, at Maria møder Ida grædende i regnen foran studiet - og så svarer vi på i venindebogen, hvilke typer overlevelsespersoner vi tror, den anden ville være, hvis vi stod i en national undtagelsestilstand.

    Annonce: Vores sponsor på podcasten er Neutral, der laver både vaskemiddel, hudpleje, deodoranter, sæber og meget andet! Et 40 år gammelt dansk brand, der producerer 100% parfumeri, tilsætnings- og farvestoffri produkter - og som gerne sammen med os vil sætte fokus på, at vi viser lidt mere omtanke for de gode sunde valg i hverdagen.

    Værter: Maria Jencel og Ida-Sophia
    Produktion og klip: Cecilie Wortziger
    Lyddesign: Peter Sejersbøl
    Show more Show less
    1 hr and 3 mins
  • MIN KÆRESTE ER VENNER MED DEN PIGE HAN VAR MIG UTRO MED
    Oct 27 2024
    “Min kæreste går ture og drikker kaffe hver tredje måned med den pige, som han var sammen med i starten af vores relation, før vi havde kærestetitel på, men stadig havde aftalt at være eksklusive. Han siger, hun bare er en ven, og at jeg ikke må kontrollere hans venskaber,” skriver dagens lytter.

    I dagens afsnit taler vi om, hvem vi kan være venner med, når vi har en kæreste, og hvem vi ikke kan. Vi taler om forskellen på kontrol og grænsesætning, og om de her venner, som vi engang har haft en romantisk eller seksuel relation til. Vi taler om hvor meget hensyn man skylder sin kæreste at tage, og hvornår noget går fra respekt til jalousi. Og så taler vi om, hvordan man tager de her snakke med sin kæreste om venner, man føler sig utrygge omkring, uden at det bliver ødelæggende for forholdet.

    Vi taler også om, hvor vi vil rejse hen lige nu, hvis vi hverken skulle tænke på penge eller praktik, og hvem af os, der gerne vil rejse til den hytte, hvor Kim Kardashian mister sin diamantørering i vandet og Kourtney siger: There’s people dying.

    Annonce: Vores sponsor på podcasten er Neutral, der laver både vaskemiddel, hudpleje, deodoranter, sæber og meget andet! Et 40 år gammelt dansk brand, der producerer 100% parfumeri, tilsætnings- og farvestoffri produkter - og som gerne sammen med os vil sætte fokus på, at vi viser lidt mere omtanke for de gode sunde valg i hverdagen.

    Værter: Maria Jencel og Ida-Sophia
    Produktion og klip: Cecilie Wortziger
    Lyddesign: Peter Sejersbøl
    Show more Show less
    55 mins
  • MIN VENINDE HAR SLÅET OP
    Oct 20 2024
    “Min bedste veninde gennem otte år har slået op med mig. Jeg har både hjertesorg, men jeg står også med den udfordring, at hun stadig er venner med de venner, jeg har introduceret hende for, og som nu føles mere som hendes venner end mine”, siger dagens lytter.

    I dagens afsnit taler vi om det, der kan gøre allermest ondt. Bruddet med den allerbedste ven og alt det, der følger med. For hvad stiller man op med fælles venner? Hvem taler man om sin sorg med, når ens venner også er venner med eks-vennen? Hvad gør man ved fødselsdage og andre sociale arrangementer? Og bliver tomrummet efter den her helt særlige ven nogensinde fyldt ud? Vi taler om vores egne forliste venskaber, da Marias veninder blev venner udenom hende, og da Ida havde tænkt sig at stå og være sur ovre i hjørnet, men hendes eks-veninde kom over til hende, tog teten og var the bigger person.

    Vi vender også Marias helt særligt magiske tur til Skotland, hendes spirende krimiforfatter i maven, og Idas uendeligt udskudte bogdeadlines.

    Annonce: Vores sponsor på podcasten er Neutral, der laver både vaskemiddel, hudpleje, deodoranter, sæber og meget andet! Et 40 år gammelt dansk brand, der producerer 100% parfumeri, tilsætnings- og farvestoffri produkter - og som gerne sammen med os vil sætte fokus på, at vi viser lidt mere omtanke for de gode sunde valg i hverdagen.

    Værter: Maria Jencel og Ida-Sophia
    Produktion og klip: Cecilie Wortziger
    Lyddesign: Peter Sejersbøl
    Show more Show less
    1 hr and 6 mins
  • FORELSKET I MIN VENS SJÆL
    Oct 13 2024
    “Jeg oplever noget, jeg aldrig har prøvet før. En platonisk forelskelse i en ven af samme køn, som jeg selv. Jeg oplever en dyb forbindelse, der føles som en forelskelse, bare uden de romantiske eller seksuelle følelser,” skriver dagens lytter om hendes helt særligt sjælelige venskab.

    I dagens afsnit taler vi om platonisk forelskelse. For hvad er det, og har vi selv oplevet det? Udtrykket stammer fra den græske filosof Platon og betyder at være forelsket i personens sjæl. I en romantisk forelskelse er vi både forelsket i sjæl OG krop. Men i den venskabelige forbindelse er der tale om at føle, at man finder noget af sig selv i den andens sjæl. Vi taler om Idas to platoniske forelskelser, og at Maria kun har været romantisk forelsket, og så vender vi, om vi er venskabsforelskede i hinanden… hæ.

    Vi kører også breaking news og taler om Marias fuldstændige vanvittige sommerhus-køb. Pelle overgik sig selv i romantiske overraskelser til en ekstrem grad, der har overvældet Maria så meget, at hun har holdt det hemmeligt for Ida… og alle andre.

    Annonce: Vi har fået ny sponsor på podcasten! Halleluja. Det er Neutral, der laver både vaskemiddel, hudpleje, deodoranter, sæber og meget andet!
    Et 40 år gammelt dansk brand, der producerer 100% parfumeri, tilsætnings- og farvestoffri produkter - og som gerne sammen med os vil sætte fokus på, at vi har lidt mere omsorg for de gode sunde valg i hverdagen.

    Værter: Maria Jencel og Ida-Sophia
    Produktion og klip: Cecilie Wortziger
    Lyddesign: Peter Sejersbøl
    Show more Show less
    1 hr and 10 mins
  • JEG HAR HAFT SEX MED MIN VENINDES KÆRESTE
    Oct 6 2024
    “Min gode veninde har fået en ny kæreste. Hun er på en lyserød sky og deler løs på sociale medier. Jeg har engang haft sex med ham en enkelt gang, og nu ved jeg ikke, om det er noget, jeg skal fortælle hende, eller det bare vil skabe skår i glæden pga noget fuldstændigt ligegyldigt,” skriver dagens lytter.

    I dagens afsnit er temaet hemmeligheder og løgne i venskaber. For hvornår er det i orden at lyve for vores venner? Hvornår beskytter vi dem med vores løgne? Og hvornår beskytter vi i virkeligheden bare os selv? Vi taler om trauma-bonding, hvad der sker, når vi deler ubehagelige oplevelser - og hvad det gør ved tilliden mellem os. Og så vender vi, hvad vores egne aftaler er med vores kærester. Om man skal fortælle alle man har været sammen med eller ej - og om vi selv ville vide, hvis den anden af os havde været sammen med vores kæreste engang.

    Vi taler også om Idas hundehvalpe, den dovneste talebesked, tankebesættelser, en smadret bilrude, og hvem af os der ville på hhv stadion og Alchemist, hvis vi fik en fridag og 10.000kr.

    Annonce: Og så er det sidste afsnit med vores sponsor fagforeningen DM og A-kassen MA. Så hvis du skal nå at blive medlem helt gratis OG få 500 kroner til studiebøger oveni - så er det sidste chance for at bruge vores link: dm.dk/112

    Værter: Maria Jencel og Ida-Sophia
    Produktion og klip: Cecilie Wortziger
    Lyddesign: Peter Sejersbøl
    Show more Show less
    1 hr and 2 mins
  • MIN KÆRESTE KAN IKKE LIDE MINE VENNER
    Sep 29 2024
    “Min kæreste føler sig ikke tilpas i min højlydte vennegruppe med store personligheder. Det gør ikke mig noget, men mine venner gør det til et stort problem - og jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige til dem, at han ikke gider være sammen med dem,” siger dagens lytter.

    I dagens afsnit taler vi om, hvad vi gør, når vores kærester ikke passer sammen med vores venner. For hvad siger man til vennerne, der hele tiden spørger, hvorfor han endnu engang ikke er med, og de gerne vil lære ham at kende? Kan man forvente at ens kæreste stepper op og engagerer sig i ens egne venskaber - eller er det helt i orden at vælge en kærestes venner fra? Og så taler vi om, hvad man gør, når ens venner ender med at skabe konflikt i ens eget parforhold, fordi de synes ens kærestes opførsel er problematisk - selvom man egentlig ikke selv synes det.

    Vi svarer også på det mest perfekte venindebogsspørgsmål, der indeholder både tis, syre og Cola Zero…

    Annonce: Vores sponsor på podcasten er DM og MA - som er en fagforening og A-Kasse for humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige bachelorer, kandidater og studerende. Det er helt gratis at blive medlem, og hvis du signer op gennem vores link, får du 500 kroner til studiebøger oveni.dm.dk/112

    Værter: Maria Jencel og Ida-Sophia
    Produktion og klip: Cecilie Wortziger
    Lyddesign: Peter Sejersbøl
    Show more Show less
    54 mins
  • MOBNING, SEX, STUDIE OG POPULARITET
    Sep 22 2024
    Har I nogensinde mobbet nogen? Var I sammen med mange drenge? Var I de populære eller outsiderne? I dagens særafsnit svarer vi på alle jeres spørgsmål til vores skolegang…

    I dagens afsnit taler vi om vores skolegang fra folkeskole og helt op til universitetet. Vi har fokus på de personlige og sociale dele af vores studieliv, og I har stillet spørgsmålene. Vi taler om vores egen selvopfattelse i forhold til alle andres opfattelse af os, hvilke typer og hvilken position vi havde i det sociale hierarki op gennem folkeskole, gymnasie og uni. Vi taler om det, vi skammer os allermest over, hvad vi mindes med størst glæde - og så fortæller Maria endelig om hendes første gang 👀💔

    Vi deler også en perfekt akavet oplevelse, vi havde med Fries Before Guys pigerne på vej op til studiet, da Maria møder en grædende lytter i løb - og hvad vi fik med i madpakkerne i folkeskolen.

    Annonce: Vores sponsor på podcasten er DM og MA - som er en fagforening og A-Kasse for humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige bachelorer, kandidater og studerende. Det er helt gratis at blive medlem, og hvis du signer op gennem vores link, får du 500 kroner til studiebøger oveni.

    dm.dk/112

    Værter: Maria Jencel og Ida-Sophia
    Produktion og klip: Cecilie Wortziger
    Lyddesign: Peter Sejersbøl
    Show more Show less
    1 hr and 23 mins
  • JEG MISTER MINE VENNER PGA LOGISTIK
    Sep 15 2024
    “Jeg har skæve arbejdstider og har opdaget at det gør, at jeg simpelthen er ved at miste mine venner,” skriver dagens lytter og spørger, hvad hun kan gøre, når vennerne kun kan ses aften og weekender, når hun er på arbejde.

    I dagens afsnit taler vi om, hvad vi gør, når vores hverdag adskiller sig for meget fra vores venners. Det kan være skæve arbejdstider, men det kan i virkeligheden også være børn/ikke børn, studie/arbejde og alt det andet, der gør, at vores liv og rutiner ændrer sig fra vores venners. Vi taler om værdien i at søge nye venskaber, når livet ændrer sig, og om hvordan vi samtidig bevarer de gamle. Vi deler også vores yndingsprofiler, vi følger på Instagram - og kommer både omkring hjemløse hundehvalpe, holistiske guruer og inspiration til at forlade hamsterhjulet og leve et helt andet liv.

    Annonce: Vores sponsor på podcasten er DM og MA - som er en fagforening og A-Kasse for humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige bachelorer, kandidater og studerende. Det er helt gratis at blive medlem, og hvis du signer op gennem vores link, får du 500 kroner til studiebøger oveni. dm.dk/112

    Værter: Maria Jencel og Ida-Sophia
    Produktion og klip: Cecilie Wortziger og Amanda H. Bahl
    Lyddesign: Peter Sejersbøl
    Show more Show less
    53 mins