Serien om Nis

Nis og Chang derhjemme på gården. Alene lige nu sammen med hunden, javel, men trygt og godt. Senere... han skal jo af sted, han skal jo! Og Chang må ikke følge med, kunne godt, men må ikke. Ikke længere end til gårdsleddet i hvert fald. Hunde har ikke noget at gøre i skolen. Udenfor... må Nis gå den lange vej alene!

De skulle igang med høsten her i den sidste uge af sommerferien. Nis ville vise dem, at han sagtens kunne være med. I den her høst ville han virkelig tage sin tørn, virkelig få dem alle sammen til at kigge. Deres nye traktor, den stod dernede og skinnede i solen. Den skulle nu hjælpe dem med høsten, men den skulle ikke mindst hjælpe ham. Det var Nis også ret hurtig blevet klar over. Traktoren kunne hjælpe ham frem. Den kunne gøre ham større. Større end nogen af de andre åbenbart troede at han var.

Blodet farver sneen rød. Julegrisen bliver slagtet, og der bliver tærsket korn. Der er kun få dage igen, men Nis kommer slet ikke i julestemning. Kamma, en af deres gamle heste, ligger i stalden og er syg, måske ved at dø. Nis sidder alene ude hos hende og skraber roer. Siden høsten er han blevet mere alene: John er rejst fra gården, ind til byen og alle mulighederne, og Søren Peter går til spil, og går endda meget op i det. Sådan noget ville Nis aldrig få lov til, for det bliver man ikke en bedre landmand af, mener hans far.