Jeg slog mit livs kærlighed ihjel - Rikke, del 1 Podcast Por  arte de portada

Jeg slog mit livs kærlighed ihjel - Rikke, del 1

Jeg slog mit livs kærlighed ihjel - Rikke, del 1

Escúchala gratis

Ver detalles del espectáculo

Acerca de esta escucha

Der var engang en 12-årig pige, der så en film om en kvinde, som boede på en farm i den australske autback.

Pigen blev dybt fascineret af det simple og hårde liv langt fra alting, og siden dag dag brugte hun alle sine penge på at spare sammen til at udleve sin drøm, mens hun læste alle de bøger om Australien, som hun kunne komme i nærheden af - og to dage efter studenterfesten, sad hun på et fly på vej til en farm midt i ingenting.

*

Rikke var 19, og da hun dén dag i 1996 landede i Sydney og kørte i to døgn med en Greyhound-bus ind mod midten ef Australien anede hun ikke, hvilken dramatisk tilværelse, som hun skulle få.

Dramatisk - og fantastisk, inden alt gik galt.

*

Men inden da mødte hun sit livs kærlighed Martin, de blev gift, og sammmen passede de to alene hans farm med 15.000 får og 2500 køer i verdens ende - 300 kilometer fra nærmeste by og 70 kilometer fra nærmeste nabo.

Kun når et hold professionelle fåreklippede rykkede ind én gang om året, fik de hjælp.

Farmen Dalmuir dækkede et område svarende til, hvis du tager en én kilometer bred strækning, som går fra Skagen og 40 kilometer syd for Hamburg. Og parret levede et simpelt liv og en barsk tilværelse i et semi-ørkenområde fyldt med rødt sand, hvor temperaturen om sommeren kunne nå op på 50 grader.

*

Der var engang en 12-årig pige, som fik opfyldt sin drøm, fandt sin drømmemand og blev mor, indtil hun en dag i 2003 ved et tragisk uheld kom til at slå sin elskede ihjel.

Martin døde i Rikkes arme, efter at hun havde forsøgt at redde i tre kvarter.

Og bagefter var hun klar til at følge ham i graven lige så snart, han var lagt i kisten.

*

Skyldfølelsen var enorm, meningen med tilværelsen var forsvundet, afskedsbrevet var skrevet og deres ni måneder gamle datter Kate var hun klar til at overlade til andre, men to dage før begravelsen opdagede Rikke, at hun var gravid med parrets andet barn.

Og i stedet gav hun sin afdøde mand, at hun ville forsøge at føre farmen videre alene med de to små børn.

*

Lyt til min samtale med 48-årige Rikke Nesbit om hendes dramatiske liv i Australien, som ender med, at hun må frygte for sit liv, gå i skjul og flygte ud af landet med sine børn i 2006.

Denne historie delt op i to dele - del to kan du høre i episode nummer 80 af Danske Hjerter.

*

Har du selv selvmordstanker, så kontakt Livslinjen på telefon 70 201 201

*

Denne podcast er nu et år gammel, og da den hverken har sponsorer eller er gemt bag betalingsmure, kan dem kun eksistere og fortsætte ved hjælp af crowdfounding og støtte fra jer lyttere - så ethvert bidrag, stort som lille, vil blive modtaget med kyshånd.

Du støtter lettest på min MobilePay på 21.22.23.64.

1000 tak for din hjælp.

Du gør en kæmpestor forskel.

*

Vært:
Bo Østlund

Musik:
'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens)
'When I Get Where I'm Going)'/Brad Paisley, Jolly Parton (KODA-licens)

'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders

'Just A Phase'/Voncan Peaks

(Epidemic Sound Music License)


adbl_web_global_use_to_activate_webcro805_stickypopup
Todavía no hay opiniones